I en serie bringer vi på Fredericia AVISEN portrætter af de forskellige politiske partier i Danmark. Målet er at afdække grundlag, udvikling og nutiden for de danske partier. Det første parti var Socialdemokratiet, dernæst Radikale Venstre. Denne gang er turen kommet til alfabetets tredje bogstav: C, bedre kendt som Det Konservative Folkeparti.

 Gud, konge og fædreland. Det motto forbinder de fleste danskere med Konservative. Partiet fik ved kommunalvalget i 2013 et mandat i Fredericia Byråd, men Jean Brahes dødsfald gav mandatet til Inger Nielsen, der i mellemtiden havde skiftet parti. Konservative var tæt på et mandat i efteråret, men måtte se i øjnene, at tilhørerstolene i Byrådssalen var deres plads fire år mere.

Nyt parti og nye mærkesager

Det Konservative Folkeparti har en meget lang historie. De startede helt tilbage ved Folketingets start under navnet Højre. I 1915 valgte man at reorganisere partiet – og dermed blev Det Konservative Folkeparti dannet.

I partiprogrammet blev der set meget positivt på et national forsvar, så man kunne beskytte sine egne grænser. Den private ejendomsret og den fire nærings beståen stod også som mærkesager for det nye konservative parti.

Socialismen var partiet ikke særlig begejstret for. Faktisk var et mål for Det Konservative Folkeparti at bekæmpe socialismen, og være middelstandens talerør. Partiet var de første til at henvende sig til en stigende gruppe af tjenestemænd og funktionærer.

Tæt på magten

Det Konservative Folkeparti har gennem tiden formået at placere sig selv tæt på magten i Danmark. Allerede fra 1950-1953 gik partiet i regering med Erik Eriksen fra Venstre som statsminister. Selv da de ikke sad med regeringsmagten længere, holdte de konservative sammen med Venstre i opposition.

Det lykkedes for alliancen at vinde nøglerne til landets vigtigste kontor tilbage igen i 1968, hvor man indtil 1971 var i regering med Venstre og Radikale Venstre.

Tidligere statsminister Poul Schlüter, Konservative (K), i sit hjem på Frederiksberg.

Poul Schlüter skulle blive den første statsminister fra Det Konservative Folkeparti. Han kom til magten som leder af partiet efter længere tids intern magtkamp. I hele 9 år sad Schlüter solidt i stolen som statsminister, indtil Tamilsagen satte en stoppe for en lang karriere som statsminister i Danmark.

Sidenhen har de været i regering med først Anders Fogh Rasmussen og dernæst Lars Løkke Rasmussen. De sidder nu i regering med Venstre og Liberal Alliance, i det såkaldte trekløverregering.

Det Konservative Folkeparti
Anders Samuelsen (LA) og Lars Løkke Rasmussen (V) er gået ind i en trekløver regering med Søren Pape Poulsen (C) Foto: Keld Navntoft
Intern tumult 

Det var ikke kun Poul Schlüter der skulle døje med intern tumult i partiet. Hans efterfølger Hans Engell måtte trække sig efter en uheldig sag med spirituskørsel. Efter ham kom Per Stig Møller, men han nåede ikke engang at sidde på posten i et år, før en ny person skulle i spidsen for partiet.

Pia Christmas-Møller var ikke alene om at have uro på bagsmækken.
Foto: Keld Navntoft

Den nye frontfigur blev Pia Christmas-Møller, men ej heller hun kunne skabe ro på bagsmækken. Endnu engang skulle der gå under et år, før man skiftede ud i toppen af partiet. Bendt Bendtsen også kendt som ’Mr. 10 percent’ tog over, og leverede flot valgresultat. Han formåede at skabe lidt ro på partiet internt.

Bendt Bendtsen formåede at skabe den fornødne ro internt
Vælgerne har svigtet 

Vælgerne har gennem tiden haft et rimeligt stabilt tilhørsforhold til Det Konservative Folkeparti, der stort set altid har ligget på omkring 15 mandater. I 2005 fik man fremgang for første gang siden 1980’erne. Efter der er det kun gået én vej – ned af bakke.

4,9% af stemmerne blev det til ved Folketingsvalget i 2011, hvor partiet havde den mindste folketingsgruppe nogensinde. I 2014 gik Lars Barfoed af, og overgav formandsposten til Søren Pape Poulsen. En ny karakter for Det Konservative Folkeparti – og manden der skulle vinde vælgerne tilbage.

Søren Pape Poulsen har styret partiet ind i endnu en regering.
Foto: Liselotte Sabroe

Helt så godt gik det ikke i den første periode for Søren Pape Poulsen. Alle meningsmålinger spåede, at partiet stod helt på det yderste af vippen ud af Folketinget. Det er et krav, at man opnår mindst to procent af stemmerne – og Søren Pape Poulsen modbeviste meningsmålingerne og leverede 2,6% svarende til 6 mandater. Det er de selvsamme seks mandater han har brugt til at gå i regering.

Fremtidens Konservative Folkeparti 

Søren Pape Poulsen viste sig at være manden til at holde partiet i Folketinget, men er han fremtidens mand for partiet?

Han har vist stor styrke som partileder, og som minister. Han har vist for danskerne, at han står fast på sine principper. Men er det nok? Har danskerne mistet troen på det traditionelle Danmark med Gud, konge og fædreland?

Jeg tror på, at Det Konservative Folkeparti kan fastholde en plads i Folketinget, men afgørende mandater tror jeg ikke de får igen. Hvad tænker du? Kan de konservative spille en afgørende rolle ud i fremtiden? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.