Sønder Voldgade Kvarteret byder på nye byrum ved kajkanten, udsigtslejligheder, kontorer og en Michelin restaurant. Nu er det nye kvarter i Kanalbyen i Fredericia officielt åbnet.

Der var både sol og blæst da mere end 500 beboere og gæster åbnede Sønder Voldgade Kvarteret i Kanalbyen søndag den 15. september med kaffebord, musik, sejlture og meget mere. For anden gang blev der også afholdt plantemarked i Kanalbyen med mulighed for at købe ind til efteråret i haven.

Sønder Voldgade Kvarteret, som anlægges af A. Enggaard A/S, består i dag af kontorhuset Port House og boligbyggeriet Langebro, hvor også restaurant Ti Trin Ned har til huse. Byggerierne ligger i det nye område Fisketorvet, som er et åbent område for alle med adgang til den lange mole og med siddemøbler i træ, hvor man kan nyde udsigten til Lillebælt, Lillebæltsbroen og de mange skibe.

Udviklingen af det maritime kvarter fortsætter

Udviklingen af Sønder Voldgade Kvarteret fortsætter med andelsboligerne Bådhusene, som bygges lige nu. Dertil skal A. Enggaard anlægge flere punkthuse i Langebro samt et parkeringshus. Kvarteret bindes sammen af et maritimt design, hvor der blandt andet bruges cortenstål, som kendes fra skibscontainere. I Langebro føres den maritime stemning også med indenfor. Her har kunstneren Peter Holst Henckel dekoreret de tre første opgange med hver deres kunstværk med inspiration fra vandplanter og havbund.

Boligerne kan købes og lejes

De første beboere er allerede flyttet ind i det nye kvarter, som rummer både ejer, leje og andelsboliger. Hvis man er interesseret i at høre mere om at bo i Langebro eller Bådhusene, kan man kontakte danbolig Fredericia.

Se også lejlighederne i Kongens Punkt

På torsdag kl. 15.30 – 17.30 er der åbent hus i et andet boligbyggeri i Kanalbyen, nemlig Kongens Punkt. Arrangementet er eksklusivt for opskrevne på boligsiden. Skriv dig op her.

https://www.eventc.dk/events/