Politiet stoppede lørdag klokken 17.20 en bilist på Nymarksvej i Fredericia, der var kørende i en Suzuki Swift. Det viser sig, at føreren af bilen ikke var i besiddelse af et kørekort, da han havde fået det frakendt.

– Det drejer sig om en 31-årig mand fra Fredericia, der blev sigtet for at køre bil uden førerret, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.