Sidste år blev snorkelstien i Trelde indviet, og nu er den klar til den ny sæson, efter naturvejleder Bjarne Christensen har sat posterne i.

Solen skinnede over Trelde, men vandet var stadig ikke helt varmt og derfor tog Bjarne Christensen en våddragt på og bevæbnet med et par dykkebriller gik vi hen mod en del af stranden på Trelde Næs.

Her er det muligt at benytte sig af snorkelstien, som er til venstre for den gamle havn og det går ud på, at man skal snorkle sig fra post til post og svare på spørgsmål om dyr og planter under vandet.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

På havbunden er der ud for de posterne betonplader, som skal pudses efter regler, der er lavet af Søfartsstyrelsen, som har givet godkendelse. Betingelsen er, at betonpladerne ikke stritter mere end ti cm op over sandbunden.

“Det blev gjort i vinters , og nu går den ikke længere – vi skal have vores poster i. Det er sommer og den skal være klar,” siger Bjarne Christensen og fortsætter:

“Vi har lavet en løsning, som gør, at de kan ligge i saltvand i plexiglas og noget lim rundt om kanten, og så står det ellers på både dansk og engelsk. Vil man ud at prøve er det muligt at låne en snorkelmaske i Naturcenteret, og så kan man ellers snorke lidt og finde løsningen på opgaven bagefter.”

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det var en varm sommerdag i Trelde, men vandtemperaturen er ikke varm endnu.

“Vandet er koldt, og jeg har kun fået puttet de tre første i, og vi skal have de tre sidste i nu, og så er snorkelstien officielt åbent for den her sæson,” siger Bjarne Christensen, der efterfølgende hoppede i vandet og fik posterne på plads.

Små 15 minutter senere var det klaret med strips, og så er snorkelstien klar til brug i 2019 og nu venter vi bare på, at vandtemperaturen stiger og sommervejret varer ved så snorkelstien for alvor kan komme i brug.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?