Forside Fredericia Snoghøjkoret får støtte til venskabskoncert

Snoghøjkoret får støtte til venskabskoncert

DEL
(Foto: Snoghøjkoret )

Snoghøjkoret har et samarbejde med koret Hale Pop Singers fra Niebüll, som de nu ønsker at afholde en venskabskoncert med. Kultur- og Idrætsudvalget støtter koncerten økonomisk.

Snoghøjkoret har siden maj 2018 haft et samarbejde med koret Hale Pop Singers i Niebüll, hvor de deltog i en fælles workshop og medvirkede ved en fælles koncert med de to kor i Niebüll.

Snoghøjkoret ønsker nu at afholde endnu en venskabskoncert efter samme model, denne gang i Fredericia. Det er planlagt, at koncerten skal finde sted i Tavlehallen søndag d. 26. maj 2019 under temaet ”Musikalsk venskab på tværs af grænsen.”

Snoghøjkoret søgte om kr. 15.000 til afholdelse af koncerten (honorarer til dirigent og pianist, lyd/lys, PR mv. Der er ikke søgt om ekstern finansiering andetsteds. Det er ønsket, at koncerten afholdes med fri entré, hvorfor der ikke budgetteres med entréindtægt.

Dog er der ikke baggrund for at bevilge det fulde beløb, da der ikke er søgt om ekstern finansiering. Kultur- og Idrætsudvalget valgte, at bevilge 7.500 kroner til den fælles koncert.

Kultur- og Idrætsudvalget valgte at bevilge pengene med baggrund i, at arrangementet bidrager til udveksling og internationalt samarbejde og at arrangementet er et godt og gratis koncerttilbud til fredericianerne.

www.fhk.dk


DEL