DMI melder om en kølig polarluft, der erstatter forårsvejret med vinterlige byger og nattefrost.

I dag onsdag byder på byger med slud og sne i et område fra Vestjylland og mod Bornholm. Området intensiveres lidt i formiddagstimerne og bevæger sig langsomt sydover i løbet af dagen. I en snebyge er sigten ringe, men uden for bygerne er der mulighed for masser af sol.

Følg udviklingen af byger og se, hvilken nedbørsform på radarbilledet med nedbørstype. En rød farve viser snebyger, en orange viser sludbyger og en blå farve viser regnbyger.