Forside Danmark Snapchat – århundredets dummeste deling der kræver efterfølgende ansvar

Snapchat – århundredets dummeste deling der kræver efterfølgende ansvar

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN nåede i dag ud til de helt store medier med vores dækning af branden på banearealet foran Ungdommenshus. Men for to piger blev en snapchat delt udenfor selve appen mere end nødvendigt.

Der var i går en stor brand på banearealet før Ungdommenshus i bunden af Norgesgade. Vi var på pletten fra start, mens den store røgudvikling var igang. Byens borgere fik advarsler om at holde sig indendørs på grund af den giftige røg.

Rygterne svirede på parkeringspladsen omkring, hvordan den var opstået, var der nogen, der var kørt bort i ambulancerne? Var der overhovedet nogen i togene? Og var branden påsat?

Ligeså mange spørgsmål, der svirrede i luften og ikke kunne besvares, ligeså sikkert var det kort tid efter, at branden var påsat. Beviset var en snapchatvideo, der bredte sig med lynets hast på de sociale medier.

På baggrund af personfølsomme oplysninger kan vi ikke dele videoen, men vi kan referer til indholdet:

En pige viser et antændt bål på et sæde i en af togvognene på arealet. Pigen holder et tørklæde hen over munden, på grund af røgudvikling. Hun siger ordret, mens hun griner: “Når man brænder toget af og er bange for at få røgforgiftning”. Efterfulgt af et skærmbillede, hvor der står, “Hallo bare så I ved det det os der har gjort det”.

På kun 12 sekunder, som videoen varer, viser en ung pige sit ansigt, sit navn og beviser nok for, at hun er medskyldig i en hændelse, der udover at få personlige konsekvenser sætter byen på den anden ende.

Videoen bliver efterfølgende delt og kommenteret på livet løs, Fredericia AVISEN får delt videoen i vores indbakke mange gange på kort tid, flere er rystede over, at man filmer den slags og endnu mere over, at man vælger at dele den. Der går ikke lang tid, før vi fra en anonym kilde også modtager en chatkorrespondance mellem en person og den der sender videoen med brandstiftelsen.

X skriver til hende, der har sendt at hun laver bål i en togvogn, hvad f… de har gang i  og hvorfor de laver hærværk og hvad der er fedt ved det?

Hun svarer, at det er dem de er sammen med, som har startet bålet og at det er en dreng, der har startet det.

X siger de skulle skamme sig og få slukket bålet?

Hun svarer, at det gør de også.

X siger de skal sige fra overfor drengen og stoppe ham?

Hun svarer at de prøvede.

X fortæller med egne ord at hun ikke vil tøve med at bruge videoen imod dem.

Men allerede uden denne snapchatkorrespondance har personen allerede afsløret alt for meget med den video, som hun delte med mange af sine venner. Hun havde tid til at chatte efterfølgende, inden turen gik mod sygehuset med mulig røgforgiftning.

Udover, at det er strafbart at lave ildspåsættelse, hvad er det så, der får unge mennesker til at dele deres ulovligheder på sociale medier?

Mange unge og voksne tror, at en snapchat forsvinder ud i det blå, og ikke kan ses eller læses igen. Det er denne slags videoer, man aldrig kan løbe fra nu er den delt og set mange flere gange end hensigten var.

Det er på tide at unge stopper op, og ikke deler den slags på sociale medier. Ikke at handlingen er i orden, men det er svært at løbe fra at blive delt så meget, at man ikke bliver genkendt efterfølgende på gaden. Det kan have kæmpe konsekvenser for den, der filmer sig selv, udover det strafbare.

Det er godt, at der er unge, der siger fra og kan se, når noget skal siges fra over for, derfor afslørede de skyldige sig selv via snapchat. Senere kunne Sydøstjyllands Politi fortælle at fire personer var tilbageholdt på baggrund af snapchatvideoen og i går aftes fortælle, at de nu også er sigtet i sagen.

Nedenstående har intet med denne sag at gøre:

Det kunne sagtens have været en anden krænkende karakter. Det kunne være en voldelig handling eller mere uskyldigt, de sociale medier er ikke kun mellem dig og en anden. Optag eller del intet du ikke kan tåle selv se igen, selv en snapchat man regner med er væk, florerer igen. Så kære unge – tænk jer om – og kære forældre og voksne i de unges liv: Tal med jeres unge om brugen af sociale medier, og sæt jer ind i, hvordan “de” bruger de sociale medier. 

www.eventc.dk