Danmark er et lønmodtagerland, og vi har alt for få iværksættere. Men iværksættere er en vigtig dynamo for vækst og jobskabelse, og derfor præsenterer SMVdanmark nu et udspil med 30 forslag, der skal gøre det lettere at starte og drive virksomheder. Fx at unge skal lære om iværksætteri og møde flere rollemodeller i skolerne, at det skal være nemmere at investere i start-ups, og at der skal være mindre bureaukrati i mødet med det offentlige system.

TV-programmet Løvens Hule på DR er populært og kører nu på sin 7. sæson. Men deltagerne tilhører et klart mindretal. Kun 8 pct. af arbejdsstyrken i Danmark er selvstændige. Dermed er vi blandt de lande i EU, der har færrest selvstændige.

Så nu lægger SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, et iværksætterudspil på bordet med 30 forslag, der skal give en vitaminindsprøjtning til iværksætterkulturen. For iværksætterne styrker vores konkurrence- og omstillingsevne, og de står for omkring halvdelen af alle nye job.

Men desværre er de ca. 30.000 nye virksomheder, der starter i Danmark hvert år, dårlige til at overleve, når man sammenligner med andre lande, fortæller Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.

– Kun ca. hver tredje nystartet iværksætter overlever i fem år. I Sverige er det godt 60 pct. Så der er noget, vi ikke gør godt nok. Vores forslag skal være inspiration til politikerne, så de kan forbedre de erhvervsvilkår, som iværksættere lever og driver forretning under, siger han.

Én af de typiske udfordringer for iværksættere er at skaffe finansiering til vækst og opstart. Mere end 60 pct. af virksomhederne vurderer i en undersøgelse for SMVdanmark, at bedre adgang til crowdfunding kan være en del af løsningen.

– I de øvrige nordiske lande er der langt bedre adgang til crowdfunding, og derfor går danske virksomheder glip af millioner af kroner i potentielle investeringer fra mindre investorer. Det skal vi have lavet om på, siger Kasper Munk Rasmussen.

Iværksætteri i skolen og mindre bureaukrati

Udspillet indeholder fx forslag om, at unge skal lære om iværksætteri og møde flere rollemodeller i skolerne, og at det skal være nemmere at tiltrække kapital, fx ved at almindelige mennesker skal kunne investere i start-ups. Dertil kommer en række forslag til at bekæmpe det offentlige bureaukrati, der hver dag er dræbende for lysten til at drive egen virksomhed.

Og så skal guleroden være større, fx i form af lavere aktie- og selskabsskat. Men en del af de 30 forslag handler om, hvordan vi bedst hjælper iværksætterne uden at fjerne deres risiko.

– Grundlæggende er det et sundt princip, at man som iværksætter selv bærer risikoen for de projekter, man søsætter. Hvis man fx gennem statsstøtte reducerer iværksætterens risiko, så skaber man en usund virksomhed, der udkonkurrerer en etableret konkurrent, for derefter selv at gå konkurs, når den ikke længere har statsstøtte i ryggen. Når vi siger, det skal være lettere at drive virksomhed, så gælder det om at fjerne barrierer, som fx bureaukratiet i kontakten med SKAT og andre myndigheder, siger Kasper Munk Rasmussen.

Udspillet kan bruges af politikere på tværs af folketingets partier, når de tager fat på de iværksætterforhandlinger, som efter planen starter inden sommerferien i år.