Fredericia AVISEN besøger Smuk-Nu, som er en ny klinik for skønhed og fodpleje. Smuk-Nu ligger på Købmagergade 51a og vi bliver mødt med store smil fra Marie-Louise Stück Holm og Carina Thimsen.

Smuk-Nu er nyåbnet i Købmagergade med Marie-Louise Stück Holm og fodplejer Carina Thimsen i deres nye omgivelser. Her er lyst og rart, på ruderne står deres logo i guld og Smuk-Nu er klar til at gøre de smukke fredericianske kvinder endnu skønnere.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Vi har før arbejdet sammen, og det var en drøm for Carina og jeg, at vi kunne købe vores eget. Vi kan selv vælge, hvad vi vil bruge af produkter og hvordan klinikken skal køre. Vi fandt hinanden og så blev vi enige om at det skulle være Smuk-Nu”, siger Marie-Louise.

Det er Marie-Louise, der udfører skønhedsbehandlingerne i den professionelle og resultatorienterede klinik i hjertet af Fredericia. Hun yder mange former for behandling, blandt andet både de almindelige og specielle ansigtsbehandlinger. Det er vip og bryn, hårfjerning med voks, gellack negle, gelpolish, gelenegle, lashlips.

“Produkterne fra Phytomer er bevidst valgt, fordi vi synes havbiologi er spændende, det er udvundet på alger og det er øko-ansvarligt. Det er spændende, at man kan få sådanne produkter, specielt i denne her tid. Mærket kom til Danmark for fem år siden, men har over 30 års erfaring fra Frankrig. Jeg har kigget på det i nogle år og da vi så selv fik muligheden, skulle det selvfølgelig være det”, siger Marie-Louise.

Carina Thimsen er klar til pleje fødderne i Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Synergien er helt perfekt med at kombinere den helt anden ende af ansigtet som er fødderne, her er det Carina Thimsen, der skal pleje fødderne på fredericianerne. Carina er bosat i Møgeltønder, hvor hun også har en klinik. Det er det tidligere samarbejde, der har gjort, at hun nu er her med Marie-Louise i Smuk-Nu i dag.

Facaden er guld og behandlingerne er professionelle. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Det er fødderne, der bærer os rundt til alle oplevelser. Er du ikke godt gående, er der mange ting man går glip af. Jeg kan hjælpe med hård hud, ligtorne, hælsporer, fodvorter og nedgroede negle. Men ellers er der altid de gode råd og vejledning om korrekt fodtøj og aflastning”, siger Carina

Der er smukt og lyst i de nye lokaler. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Vi passer perfekt sammen, fordi Carinas speciale ikke er noget, jeg har interesse for og omvendt, så vi supplerer hinanden fantastisk. Vi er meget passionerede og man kan altid komme ind og få en hyggelig samtale”, siger Marie-Louise.

Med den smilende modtagelse jeg fik, er jeg sikker på, at de to kvinder kan levere en ekstraordinær oplevelse for deres kunder.

https://www.facebook.com/menyfredericia/