Klokken lidt i otte anløb Saga Sapphire fra Saga Cruises. Det er anden gang, at Fredericia har besøg af Saga Sapphire, og der er plads til ca. 752 britiske gæster og 406 besætningsmedlemmer ombord.

Saga Sapphire er på et såkaldt Baltic Cruise med start og slut i Dover. Skibet har inden ankomsten til Fredericia været i København og skal herfra videre til Skt. Petersborg.

Der var endnu engang fantastisk underholdning ved den kajen i Kanalbyen, hvor 6. Juli Garden spillede fremragende. Det fik skibets kaptajn til at tale til de mange mennesker ombord. “Stå op, det er fantastisk vejr, de vinker med flagene og hør den magiske musik,” sagde den begejstrede kaptajn.

På forhånd er der solgt guidede ture i Fredericia og de røde guidejakker fra visitfredericia stod klar på kajen.

Derudover skal nogle af gæsterne på tur til H.C. Andersens Odense, Kongernes Jelling og Egeskov Slot på Fyn.

Saga Sapphire sejler igen kl. 16:00. Se her hvordan det så ud, da skibet ankom til Kanalbyen.