Lillebælt Småbådsklub kan se frem til støttekroner via en sponsoraftale med energiselskabet OK.

Sejlerne i Lillebælt Småbådsklub kan se frem til mere medvind, idet klubben har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK. Ifølge formand i klubben, Daniel Thomsen, så skal pengene bruges på bedre sikkerhed på vandet.

”Vi vil rigtig gerne sætte mere fokus på sikkerheden på vandet med eksempelvis servicering og eftersyn af redningsveste eller med attraktive foredrag, som kan tiltrække nye medlemmer. Jo flere man kender på vandet, jo nemmere og hurtigere hjælp kan man få i en nødsituation,” siger Daniel Thomsen.

Der er 79 medlemmer i Lillebælt Småbådsklub, og Daniel Thomsen håber, at aftalen med OK kan give lidt ekstra kapital til klubben.

Bilister kan støtte foreningen

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Lillebælt Småbådsklubs sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte sejlerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.

Lokale aktiviteter er OK

OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor er det naturligt for OK at støtte lokalsporten.

”Lige nu har flere end 1.800 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer