Politiet i Vejle blev i nat klokken 02.53 tilkaldt til Dæmningen i Vejle, da en dørmand var blevet slået i ansigtet af en 20-årig mand.

– Dørmanden forsøger at tilbageholde den 20-årig mand, som slår dørmanden i ansigtet med et knytnæveslag og undløber fra stedet. Kort efter tildeler den 20-årig mand en tilfældig person på gaden et slag i ansigtet. Det drejer sig om en 36-årig mand. Politiet fik fat i den 20-årig mand fra Vejle, der blev sat i detentionen. Han er nu blevet sigtet for to gange vold, oplyser Kent Midtgaard Hansen, vagtchef hos Sydøstjyllands politi til Fredericia Avisen.