Af folketingsmedlem for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Koldin

Det er tydeligt, at regeringen skal skubbes hele vejen, hvis vi skal i mål med vores grønne ambitioner. De har alt for meget fokus på, hvor lidt de kan gøre, i stedet for hvor meget vi kan gøre. Det skal vi have ændret, og de kan jo passende træde speederen i bund og give deres elbiludspil et grønt spark bagi.

For omstillingen af vores bilpark er et vigtigt skridt, når vi skal nå vores 70 procents reduktionsmål. Derfor synes jeg også, det er helt vildt, at regeringen stædigt holder fast i målet om, at der skal være en halv million elbiler i 2030. Det er endda på trods af, at både Eldrup-kommissionen og Klimarådet har peget på, at mere faktisk kan lade sig gøre, uden at regningen stikker helt af.

I SF går vi efter det dobbelte antal elbiler. Altså en million styks. Men det vigtigste for os er, at vi når 70 procents reduktionsmålet. Det er ikke hvor mange elbiler, der kører på vejene. Men det er klart, at en halv million slet ikke er nok til at nå i mål.

Vi mener faktisk, at regeringen skal flytte foden fra bremsen og over på speederen og få ambitionerne op. De sidder på et massivt, grønt mandat, og vi skal nå vores klimamål om 70 procents reduktion. Så nytter det ikke noget, at man ikke er villig til at sætte speederen i bund.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer