FHK fik en skidt start på kampen mod Ribe-Esbjerg, og det kom holdet sig ikke over. Efter 18 minutter havde FHK blot scoret tre mål, og da Ribe-Esbjerg havde scoret ni i samme periode, blev opgaven svær. FHK endte med at tabe opgøret med 31-26.

Med en sejr kunne FHK i dagens opgør mod Ribe-Esbjerg sikre sig en slutspils endegyldigt. Der var gode forudsætninger for det, da Ribe-Esbjerg til kampen var uden Torben Petersen, Simon Birkefeldt, Emil Grønbech og derudover kunne William Aar ikke deltage i angrebsspillet. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Men så er der historien om, at den resterende del af truppen rykker sammen. Det skete for Ribe-Esbjerg, der i kampens indledning benyttede sig af den tidligere FHK’er Jesper Lindgren angrebsmæssigt, og den høje svensker snød flere gange de tidligere holdkammerater.

Det var dog ikke kun forsvarsmæssigt, at FHK havde store kvaler. Offensivt var FHK startet i syv mod seks, og det var rystende usikkert, når chancen ellers bød sig, stod Søren Rasmussen i vejen i Ribe-Esbjergs mål. 5-1 var stillingen til hjemmeholdet efter seks minutter, og et par minutter senere forlangte FHK timeout ved stillingen 7-3.

Lige lidt hjalp det på angrebsspillet. Til gengæld blev defensiven stabiliseret, da Ribe-Esbjergs målfrekvens faldt. Efter en målpause på 12 minutter lykkedes det FHK at komme på måltavlen igen, men det ændrede ikke på, at Ribe-Esbjerg var i total kontrol logo kom foran 10-4 efter 20 minutter. I den sidste del af første halvleg spillede FHK sig op angrebsmæssigt, men det så sort ud ved pausen, hvor stillingen var 16-9 til Ribe-Esbjerg.

adp-as.dk

Fra anden halvlegs start fik FHK barberet noget af forspringet. Jens Fredsgaard tog fra i målet, og angrebsmæssigt lykkedes fredericianerne med en bagkæde bestående af Cornelius Kragh, Nicolaj Nørager og Anders Kragh Martinusen, men det sidste manglede til at komme helt tæt på. Stillingen var 17-13, men så snart FHK havde tvunget Ribe-Esbjerg ud i et langt angreb, lykkedes det dem at putte bolden ind alligevel.

Derfor kunne fredericianerne ikke komme helt tæt på, og måtte sande, at stillingen fortsat var med Ribe-Esbjerg i spidsen med 13 minutter igen, hvor stillingen var 22-18. Efterfølgende begyndte FHK at satse med syv mod seks, men det gav ikke den ønskede effekt. I stedet smed FHK bolden væk flere gange og lavede sløsede skud, der kastede scoringer i tomt mål af sig. 

Cheftræner Jesper Houmark fik nok og tog for tredje gang timeout, men der var det for sent. Løbet var kørt for FHK, der måtte sande, at lørdag den 12. marts ikke blev dagen, hvor holdet matematisk sikrede sig adgang til slutspillet. FHK tabte kampen med 31-26, og får chancen for at kvalificere sig endeligt på torsdag, hvor modstanderen er Skive i thansen ARENA.