Onsdag aften har der været slagsmål på Fredericia Banegård mellem fire parter.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard stod for dagens døgnrapport, og han sagde følgende:

»Der har været indbrud på Tårupvej i Taulov klokken 17:57. Anmelder, der bor på adressen, så to mænd af østeuropæisk udseende løbe fra stedet. De er begge ca. 30 år, den ene havde skæg og begge var iført mørkt tøj og løb mod Taulov by,« siger Finn Ellesgaard og fortsætter:

»På spor 4 klokken 18:47 var der et slagsmål mellem fire personer. Forudrettede blev tildelt slag fra tre gerningsmænd, der i toget også skulle have knust en rude og smidt med flasker,« siger Finn Ellesgaard og oplyser, at ingen af parterne er fra Fredericia og at sagen nu efterforskes.

Den sidste sag på døgnrapporten var en færdselsrelateret sag.

»En 15-årig fredericianer blev stoppet på en lille knallert ved golfbanen på Stenhøjvej. Han kørte forbi en patrulje uden hjelm og havde en passager bagpå. Begge får en sigtelse,« oplyser Finn Ellesgaard.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer