Mange danskere stod i dag op til den sørgelige nyhed, at Thomas Cook Airlines har afgivet en konkursbegæring og tager det tidligere danske varemærke Spies Rejser med i faldet.

Hvem husker ikke de glade 80ere, hvor vi i samlet flok drog til Mallorca eller Costa del Sol, sang højlydt til grisefest, mens ens forældre blev fulde i vin fra læderflasker. Gennem tiden blev koncepterne finpudset og man fik service og oplevelser på hotellerne. Der var underholdning på hotellerne og nærområderne blev mere og mere danske på de populære rejsedestinationer. Rejsebranchen har altid været gode til at forny sig, både da det kom til de populære all-inclusive rejser og fjerne kærlighedsture, hvor man kunne bo “ugeneret” på en tropeø.

Et af lavpris flyselskaberne der “driller” de store. Foto: Presswire

Men pilen har længe drejet i en ny retning – udflugterne er de sidste par gange jeg har været af sted blevet aflyst på grund af for lav tilslutning, og mange møder slet ikke op til infomøde på hotellet.

Det har virket som om at folk i højere grad selv vil planlægge ferien og måden man kan gøre det på, bliver hele tiden lettere og lettere; ved apps og meget andet. Apps som Momondo, Skyscanner og Travelmarket har gjort det nemt at finde rejser, Hotels.com og Airbnb er populært, når man selv vil booke værelser eller huse. Der er ligeledes kommet en lang række discount flyselskaber som hjælper på økonomien.

Dejlig badestrand fra populært turistmål i Grækenland. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Før talte man meget om den service, som man fik i flyveren eller på hotellet, nu taler man mere om destinationen og mange udlader at fortælle, hvordan de nåede frem med dårlige arbejdsforhold for de ansatte i flyselskabet. Jeg kan ikke sige om Thomas Cook Airlines er offer for at folk selv i højere grad selv vil sammensætte deres rejser, men den store britiske rejsegigant er faldet.

Afdøde Simon Spies er for længst selv rejst bort, men rejsefirmaet som lærte os danskere om sydens sol er faldt sammen med Thomas Cook. Der er en mulighed for at køre Spies videre, hvis der skulle være nogen interesserede købere. Heldigvis for Spies-kunder, så er de beskyttede af rejsegarantifonden, men det kan også få konsekvenser for andre selskaber som har booket pladser enten sammen med Spies eller på Thomas Cook fly.

Man kan godt finde øde steder på de klassiske turistmål. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Mon ikke der bliver lavet nogle hurtige løsninger og handler som der plejer, eller er det et tegn på at vores rejsemønstre er ændret i sådan en grad at den gamle velkendte charterturisme står for fald.

https://www.f-i-c.dk/50-aars-jubilaeum