Østjyllands Politi modtog tirsdag aften klokken 21.38 anmeldelse om, at en person var blevet skudt på Gøteborg Alle i Aarhus Nord. Ved politiets ankomst kunne det konstateres, at en person var skudt i benet. Det drejer sig om en mand på 20 år fra Aarhus, der er uden for livsfare.

Politiet efterlyser en nyere hvid muligvis Audi 4 eller Audi 6 stationcar med 2 gerningsmænd, der er kørt fra stedet. Der foreligger p.t. intet om, at sagen er banderelateret.