I dag blev blev der taget hul på en hel uge i affaldsindsamlingens tegn. I hele landet skal børn og voksne ud med sække, handsker og gribetænger for at gøre forårsrent i naturen og i de danske byer. I Fredericia er flere skoler, foreninger, kirker og borgere gået i gang. På Østerstrand i Fredericia var det Fredericia Friskole, der var i gang.

Som et led i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, hvor familier, foreninger, skoler, daginstitutioner, virksomheder, samles om at befri Danmark for henkastet skrald, var skolebørn fra Fredericia i dag i gang med at samle ind, og de fandt massevis af skidt. I alt 143.000 børn samler ind i denne uge.

Oprindeligt var der tilmeldt 137.000 børn, men efter tilmeldingsfristen har flere skoler og daginstitutioner henvendt sig og er blevet eftertilmeldt.

Se indslaget, hvor eleverne fortæller om dagens indsamling af affald. Eleverne kan ikke forstå, hvorfor man ikke bruger de skraldespande, der er på Østerstrand. I dag fandt de alt fra kapsler, plastik, træ, metal – ja, posevis af skrald.
  • Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald.
  • Affaldsindsamlingen har været afholdt siden 2006.
  • Årets affaldsindsamling løber af stablen i uge 15, hvor børn fra skoler og institutioner samler ind i hverdagene 12.-16. april, mens de voksne følger trop i weekenden 17.-18. april.
  • Efter indsamlingen registrerer indsamlerne deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening, der herefter laver en opgørelse over, hvor meget der er blevet fundet.
  • I 2020 blev der fundet 53.000 kilo affald – heriblandt 3.300 mundbind.
  • I år sætter indsamlingen fokus på takeaway-emballage. Derfor bliver indsamlerne bedt om at angive, hvor meget takeaway-affald de finder. Derudover bliver de også bedt om at tælle både dåser og mundbind.
  • Merrild giver økologisk kaffe til indsamlingerne. Derudover donerer Merrild 25.000 kr. til et grønt skoleprojekt og opfordrer samtidig alle skoler til at kåre og hylde deres egen affaldshelt.
  • Bilka afholder Affaldsindsamling i alle 19 varehuse i samme uge, som Affaldsindsamlingen løber af stablen. Varehusene inviterer skolebørn og borgere til at komme ind i Bilka, hvor de kan få udleveret affaldssække. Bilka donerer desuden affaldssække til alle de tilmeldte indsamlinger. Derudover kan alle aflevere deres affald på Bilkas p-pladser, hvor der er sat containere op til formålet.
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

hans thomassen
hans thomassen
23:14 - 12. april 2021 23:14

Rigtig god ide – Lad nu børnene blive vore lærermestre.
Men nogle flere skraldespande og skodhoteller til cigaretter kunne være en ide.
Få nogle plastiksække, tang og plastikhandske sat op på vores strande, så borgerne kan samle når de går en tur. Det fungerer fint andre steder.