Mandag var første skoledag, men alt var ikke som det plejer. På Sct. Knuds Skole plejer der at være en stor samling i gården med en tale fra skoleleder Joachim Grundtvig, men det var i år begrænset til at være 0. klasserne grundet Covid-19 restriktionerne.

Solen stod ned fra en skyfri himmel. Scenen var dermed perfekt sat til et nyt skoleår, som Joachim Grundtvig skulle byde velkommen til. Op til klokken 09:00, hvor eleverne skulle møde første dag, kom der kontinuerligt stolte forældre med deres barn på den store dag.

Joachim Grundtvig bød velkommen. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Efter klokken havde ringet ind for de større elever tog Joachim Grundtvig ordet og holdt en tale, hvor han blandt andet sagde følgende:

“Nu har jeg arbejdet her i 14 dage, og det er kedeligt, når børnene ikke er her. Allerede her til morgen, da nogen skulle i SFO, havde den skaldede skoleleder sommerfugle i oven. Vi har kendt nogen af jer i noget tid, men i dag starter den rigtige dag.”

“Det bliver ikke helt som det plejer. I den her uge kommer der nye retningslinjer, som vi skal forholde os til. Sociale arrangementer aflyses, og hvor vi plejer at synge fællessang her, sker det heller ikke. Vi plejer også at have kaffe og et stort fællesskab, men det sker heller ikke i dag. Vi prøver i stedet at finde ud af at gøre det på andre måder.”

“Jeres børn vil ikke mærke forandringer, men for forældrene vil det ikke være helt det samme, når I skal aflevere og hente jeres børn,” sagde Grundtvig og sluttede af med at synge for til “Mariehønen evig glad”.

Børnene fik udleveret bøger. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Lejrskoler er bestilt

Vi har talt med Joachim Grundtvig, der siger følgende om årets skolestart:

“Vi glæder os og forsøger at lave en normal skolestart så vidt muligt . Det er desværre med de restriktioner der er gældende i vores samfund. Vi har investeret i en elektrostatistik desinfektionsmaskine, der hver dag inden eleverne møder sørger for, at alt er rent og ordentligt. Det gælder både skolen og børnehaven.”

“Skoleåret 2020 bringer endnu en ekstra klasse i 0. så vi nu kører to klassetrin fra 0. -2. Derudover har vi ansat tre nye og ser frem til et godt år. De ekstra elever betyder naturligvis, at vi skal have ekstra plads og vi håber derfor, at vi efter efterårsferien, kan rykke ind i vores nye klasselokaler.”

Børnene hyggede. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

“Grundlæggene glæder vi os til at komme igang i dag, selvom det er anerledes for børn og voksne. I coronatiden har vi allesammen savnet fællesskabet og det at være sammen, og man bliver ikke skolelærer for at sidde bag en skærm. Lærergerningen er skabt til at være sammen med andre menensker.”

“I forhold restriktioner holder vi ikke større samlinger og fællesskaber. Vi har tænkt anderledes, vi må fx ikke synge og har så betalt sangere for at komme. Som det ser ud nu gennemfører vi lejrskolerne i foråret, også turen til New York, men vi det er klart, at vi først skal kender situationen i Udenrigsministeriet,” slutter Joachim Grundtvig.

Leave a Reply