Forside Debat Skole, undervisning og uddannelse 4

Skole, undervisning og uddannelse 4

DEL
Jens Jørn Pedersen (Privatfoto)

De senere år har vi fået den ene skolereform efter den anden. Målsætningen er lidt uklar, men hovedsageligt er retningen, at børnene skal være så effektive som muligt i samfundsmaskineriet. De skal gå ind i systemet. To ministre, der har bragt stor forvirring ind i skolerne, er først Bertel Haarder og på det seneste Christine Antorini. Bertel har altid været en forvirret sjæl, Christine har indført fabrikslignende tilstande i folkeskolen. Lærerne skal ikke være engagerede, men fabriksarbejdere, der skal møde ind og stemple ind for at være effektive.

For ikke så længe siden er der udarbejdet en undersøgelse, der fortæller, at humanister er besværlige i virksomheder og måske især i det offentlige. Humanisterne er trænet i at stille de ”forkerte” spørgsmål, da de lynhurtigt gennemskuer argumentationer og strukturer, der ikke har det rigtige formål relateret til virksomhedens ide. Ledelsen i især det offentlige har utrolig svært ved at få at vide, at det er dumt eller forkert, det de laver.

Problemet generelt er, at det er de ”dumme” og ”forkerte” spørgsmål, der bringer virksomheden videre. Det samme gælder i det offentlige, der har en tendens til at låse sig fast i bestemte spor.

Jeg talte for år tilbage med en teolog og filosof, der sagde noget i retning af, problemer kan vil alle lære at løse, men at finde og stille problemerne kræver noget andet.

Endvidere har humanister (det er dem jeg har argumenteret for at udvikle i de foregående artikler. At hjælpe børnene til at blive hele mennesker i stedet for brikker i samfundshuset) en tendens til at kunne gennemskue, at strukturen f.eks. i en offentlig administration som kommunen er uhensigtsmæssig.

Det uhensigtsmæssige fremkommer ved at man som kommunalt ansat meget let lukker sig inde i sin egen lille verden, og ubetydelige elementer bliver afgørende vigtige for, at administrationen virker. Der er således god brug for disse humanister, der kan være med til at rydde op i uhensigtsmæssigheden. Gode humanister har ikke et problem med specielt at sætte sig ind i tekniske og praktiske områder. Det ser man mere og mere en erkendelse af i måske især IT-branchen. Det er klart, at børn har større eller mindre tæft for forskellige faglige retninger.

Skolens målsætning

Hvis vi vil have en samfundsmæssig udvikling i positiv retning, skal vi nødvendigvis have ændret folkeskolens målsætning.

Folkeskolens målsætning skal nødvendigvis være at undervise det enkelte barn til at blive et helt menneske, hvorefter det er et lille problem at gå videre i forskellig retning efter barnets eget ønske.

På efterskoler oplever man, at et ungt menneske, der har lært meget lidt f.eks. matematik i folkeskolens 8 år. Pludselig bliver hun optaget af matematik, bl.a. fordi læreren er i stand til at motivere, og hun lærer det samme på et halvt år, som folkeskolen har brugt 8 år på uden resultat.

Det er utrolig vigtigt at forstå, at børn ikke er små båndoptagere, som man indlæser noget på, hvorpå man afspiller båndet (eksamen) og håber på, at der ingen huller er på båndet.

Målsætningen i folkeskolen må være hele mennesker med en stor almen viden og veludviklet sproglige og kommunikative evner med mod til at spille ud til omverdenen og være klar til at respondere på reaktionerne.

Som det er i øjeblikket, så er den almene viden en stor mangelvare i bl.a. Folketinget. Utrolig mange af de valgte politikere er ikke i stand til at tænke i helheder og skelne hverken sprogligt eller indholdsmæssigt. Skarpheden i tænkningen skulle være fundret allerede i folkeskolen eller børneskolen (mange private eller frie skoler har forstået det jeg her skriver om).

Fredericia er en Frikommune

Mit forslag er, at Fredericia Kommune går ind i en forsøgsordning, hvor man gennem en årrække indfører en anden målsætning i skolerne.

Til målsætningen hører en undervisning i filosofi, livsforståelse, omverdensforståelse, relationsforståelse (forholdet til andre mennesker) og etik. De almene fag som matematik, natur etc. etc. kan indgå som en naturlig del, men ikke som det primære. Det primære må og skal være det enkelte barns opbygning sprogligt og forståelsesmæssigt. Det betyder også, at man tilgodeser det musiske, der er musik, dans, kreativitet, fysisk udfoldelse (fysisk udfoldelse påvirker også sprog- og indlæringscentret i positiv retning) og samtale samt argumentation.

Dette fører frem til børn, der er kapable at indgå i demokratiske processer med overskud.

Bevillinger i kommunen

I øjeblikket ligger Fredericia Kommune bevillingsmæssigt relateret til børn i folkeskolen på en tredje sidste plads.

Bevillingerne til skolen skal øges og lærerne skal værdsættes som unikke mennesker, der holder fremtiden for os alle i hænderne.

Det vil være en nødvendighed, hvis ikke det fredericianske og det danske samfund skal gå i stå.

Børnene vil også være i stand til at forstå, at vi ikke kan fortsætte ad den økonomiske og brugsmæssige vej, som vi de sidste mange år har betrådt, hvor det har været og er storkapitalen, der bestemmer vores verden og færden.

Men det kræver, at forældrene, politikerne og befolkningen i almindelighed er i stand til at forstå betydningen af, at børnene er vores vigtigste ressource for deres og vores fremtid.

Læs også: Skole, undervisning og uddannelse 1, 2 og 3.

 

Fhv. højskoleforstander Jens Jørn Pedersen.

DEL