Kirstinebjergskolen, afd. Havepladsvej, er man igang med at sætte pavilloner op som der skal være undervisning i efter, at der for nogen tid siden blev konstateret skimmelsvamp.

I tre lokaler er der skimmelsvamp og for at sikre det bedste læringsmiljø for elever og lærer har Fredericia Kommunen besluttet at genhuse de berørte elever i pavilloner.

Arbejdet med at sætte pavilloner op er i fuld gang. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

“Skolen har samtidig være gode til at finde nødløsninger, så man får planlagt sig ud af de manglende klasselokaler, imens undersøgelserne står på. Vi forventer, at det kommer til at tage nogle uger. Når vi har svar på undersøgelserne, vurderer vi sammen med Ejendomsafdelingen og DMR, hvad der skal ske. Alt vil naturligvis blive istandsat, så forholdene bliver ordentlige igen,” sagde Kontorchef hos Børn- og Ungeafdelingen i Fredericia Kommune, John Nyborg, til Fredericia AVISEN da skimmelsvampen kom frem.

Læs også: Skole ramt af skimmelsvamp

Nu er arbejdet nået så langt, at pavillonerne er i gang med at blive opsat på den forreste del af skolens sportsplads. Det kunne Fredericia AVISEN konstatere, da vi aflagde skolen et besøg onsdag eftermiddag.

Pavillonerne skal midlertidigt erstatte tre klasselokaler. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

De skimmelsvampsramte lokaler er alle i underetagen på Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej, som ikke vil kunne bruges til undervisning foreløbig. Lokalerne er lukket af, og de skal sættes i stand inden, de kan bruges igen.

Det forventes, at pavillonerne er klar til undervisningsbrug fra omkring uge 14.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer