En undersøgelse viser, at Fredericia Kommune er på 94. plads ud af 98, hvad angår jobcentret. Nøgletal viser, at Fredericia Kommunes administrationsudgifter er godt 8 tusind pr. indbygger, hvor eksempelvis Vejle Kommune ligger på godt 6 tusind.

Nu kan vi jo så spørge os selv om, hvad det skyldes. Er det ledelsen, der er ineffektiv? Er det politikerne, der ikke kan deres arbejde? Er det borgmesteren, der ikke er i stand til at lede kommunen på forsvarlig vis? Det er måske en kombination af dem alle?

Man har lavet undersøgelser, der viser, at offentlige administrationer øges med en vis procentdel om året, hvis ingen griber ind udefra. Grunden til øgningen er delvis en selvnødvendiggørelse hos især ledelsen. Det er en god ting, at ledelsen er så engagerede, at de mener, at alt det de finder på er vigtigt for administrationen, men det kan også være svært at finde sin begrænsning.

Det er således nødvendigt at gribe ind udefra. I første omgang må det være kommunaldirektøren. I anden omgang må det være borgmesteren. I tredje omgang må det være kommunalbestyrelsen. I sidste instans må man få hjælp udefra i form af (dyre) rådgivere.

Det rystende i Fredericia Kommune er, at det ser ud til både at være dårlig administration og for store omkostninger.

Som nævnt før, så er det i første omgang kommunaldirektøren, der har ansvaret for god administration. Selvfølgelig i samarbejde med de øvrige ledende medarbejdere.

Jeg har ikke mulighed for at vide, hvor skoen trykker på anden måde, end at jeg kan konstatere manglende effektivitet grundet i det indledende afsnit.

Man kan frygte, at det er ledende pampere, der ikke er til at rokke. Man kan også frygte, at kommunaldirektøren ikke er i stand til at lede kommunens administration på en hensigtsmæssig måde. Eller er det borgmesteren, der ikke evner at tale de ledende medarbejdere til rette? Er det sådan, at ingen i kommunalbestyrelsen evner eller tør tage bladet fra munden, så man kan få ryddet op?

Dette er en opfordring til, at alle nævnte kikker på sig selv i spejlet og overvejer, om man gør det rigtige og lever op til de almindelige forventninger.

Sagen med Fredericia Teater hører også med i alt dette. Kan kommunen selv? Eller skal vi kræve en ekstern undersøgelse af hele den kommunale administration?

Der er godt og vel 50.000 indbyggere i Fredericia Kommune. Hvis man anvender 2.000 for meget i administration pr. indbygger, så taler vi om et administrativt overforbrug på 100 mio. kr.

Følg
Notikation om
guest
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
J J Pedersen
J J Pedersen
13 dage siden

Læserbrevet retter sig også til især ledende medarbejdere i Fredericia Kommune.

Kenneth Jensen
Kenneth Jensen
12 dage siden

Jens jørn, du bør sætte dig mere ind i data, før du begynder at skrive løs.

Høj ledighed og lave administrationsomkostninger hænger ikke sammen, det er jo også derfor man modtager 300 mill kr. årligt i udligning (fra rig til fattig).

Middelfart kan man ikke sammenligne sig med, da de ikke har de sociale problemer som Fredericia har, Middelfart betaler til Fredericia. Hvorfor skal de betale til Fredericia hvis omk. pr indbyggere er på niveau ?. Det er jo helt ude i hampen at komme med sådan noget der.

Vejle er dobbelt så stor som Fredericia, det har også noget at sige, det var derfor kommunesammenlægningerne kom.

Kilde:Benchmarking af Kommunernes udgifter til administration og ledelse. 2018 udg. af økonomi og indenrigsministeriet side 13.

Jo større socioøkonomiske udgiftsbehov, desto højere er administrationsudgifterne.
Befolkningstal (LOG) Negativt Jo højere indbyggertal, desto lavere er administrationsudgifterne.

Slut finale

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
12 dage siden
Svar til  Kenneth Jensen

Hvor tager jeg fejl? Jeg sammenligner kun med Vejle. Så du mener at alt i bedste orden?

Kenneth Jensen
Kenneth Jensen
12 dage siden

jamen det er en fejl at sammenligne en Kommune med 51000 indbyggere og store sociale byrder, med en Kommune på 114000, det er det der fremgår af den undersøgelse.

Vejle vil have omk. der er lavere pr. indbyggere end Fredericia, det er da ganske logisk.

En anden ting er også hvis vi skal gå dybere, at nogle Kommuner måske spekulerer i høje omk ? og nogle anvender eksterne konsulenter osv.

Her er et citat fra undersøgelsen:

Når en kommune har højere udgifter til myndighedspersonale, end man kunne forvente på baggrund af rammevilkår, kan det således være et udtryk for en bevidst opnormering af myndighedspersonalet ud fra en forventning om, at man kan hente større gevinster på eksempelvis overførselsudgifterne eller under de enkelte velfærdsområder. 

J J Pedersen
J J Pedersen
12 dage siden
Svar til  Kenneth Jensen

Selvfølgelig kan man sammenligne kommuner. Det er ikke altid, at stordrift giver lavere administrationsudgifter.
Du forsimpler det Kenneth Jensen. Men selvfølgeligkan der være divergenser, der er valgt bevidst eller ubevidst. Men at Fredericia har ca. 30 % større administrationsudgift pr. borger det er meget.
Det andet du glemmer er den kritik politikere og andre har af de ledende i kommunen. Det kan være tomt, men når det kommer fra mennesker med indsigt, så skal det vist tages alvorligt.

Kenneth Jensen
Kenneth Jensen
12 dage siden
Svar til  J J Pedersen

Det er ikke mig der konkludere det, det er undersøgelsen.

Så må du publicere din egen redegørelse jens jørn.

Slut herfra

J J Pedersen
J J Pedersen
12 dage siden
Svar til  Kenneth Jensen

Jeg kan så konstatere Kenneth Jensen, at du ikke egentlig forholder dig til læserbrevets problemstilling.