På E20 Østjyske Motorvej mellem Fredericia S og Den Nye Lillebæltsbro har der været et uheld, der gør, at kun ét spor er farbart.

Opdateret klokken 14:57: Der er nu ryddet op på stedet, men der er forlænget rejsetid på op til 40 minutter.

Opdateret klokken 14:05: Der er stadig stor kø som følge af uheldet.

Opdateret klokken 12:58: Vi har talt med vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhart, der siger følgende

»En stor og en lille lastbil er kørt sammen. Hvordan ved vi ikke. Den store røg i rabatten og spærrer halvvejs den ene vognbane,« siger Jørn Lindhart og fortsætter:

»Den ene lastbil er væk, og tredje vognbane er derfor åbent. Nu skal man have flyttet den anden lastbil væk med en kran,« siger vagtchefen.

Opdateret klokken 12:48: Læsere oplyser til AVISEN, at der er 12 udrykningskøretøjer på stedet og at der er kø hele vejen fra Kolding til Den Nye Lillebæltsbro.

En kloaklastbil har ramt en skiltevogn på motorvejen og er røget i grøften, og det skaber kø på området omkring Den Nye Lillebæltsbro. Brand- og redningsmandskab er på stedet.

(Foto: Frank Jensen / AVISEN)
(Foto: Frank Jensen / AVISEN)
(Foto: Frank Jensen / AVISEN)
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer