FHK ramte langt fra det ønskede niveau i første halvleg mod GOG, og det blev dyrt, selvom der blev pyntet på resultatet i anden halvleg.

GOG er langtfra nogen ønskemodstander, særligt ikke i Gudme, hvor det emmer af håndboldkultur i den lille, intime arenaer, hvor mange stjerner er blevet udklækket.

En af dem er Mathias Gidsel, der mod FHK var her, der og alle vegne. Han flåede FHK rundt i manegen i første halvleg, og han endte med at score i alt 13 mål med seks assists til følge, og han var den helt store forskel på de to hold. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I første halvleg haltede FHK’s angrebsspil også. Torbjørn Bergerud havde et hav af redninger i målet på store scoringschancer, og læg dertil, at GOG prompte straffede FHK’s syv mod seks med scoringer i tomt mål. 

Det blev derfor en svær dag på kontoret for FHK, der gik til pause bagud 21-12 efter en første halvleg, hvor GOG nærmest scorede på alt der rørte sig. I anden halvleg ændrede billedet sig, da Emil Tellerup steppede op i FHK-målet, og samtidig gik FHK mere defensivt til værks i forsvaret, og det gav en bedre struktur mod de hurtige GOG-spillere.

Angrebsmæssigt fik FHK også tur i den. Særligt Anders Kragh Martinusen fik med det ene projektil efter det andet tanket vigtig selvtillid forud for tirsdagens pokalkvartfinale mod Mors-Thy. Det hele endte med en GOG-sejr på 34-29 i en kamp, der aldrig for alvor blev spændende.

adp-as.dk

I anden halvleg undgik vi et hav af udvisningerne. I første halvleg ved 6-5 fik vi en fireminutters udvisning, og kort tid efter fik vi endnu en udvisning, og i den efterfølgende periode blev vi most over af GOG. Vi var for dårlige til at løbe retur, og det blev lidt en nedsmeltning, men vi fik kigget hinanden dybt i øjnene i pausen, sagde FHK-træner Jesper Houmark efter opgøret.

Var første halvleg pinlig?

– Selvfølgelig var den det, men det var især undertalsminutterne, der var det. Det er aldrig godt nok i sådan en situation, men vi skal også huske, at mange gode hold har tabt i Gudme, forklarede Houmark.

Se hele interviewet med Jesper Houmark her:

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (4): I første halvleg fik han ikke fat i det store, men spillede sig op efter pausen.

Kristian Lindholmer (UB): Fik et kort indhop i første halvleg.

Mads Lenbroch (7): God kamp af venstre fløjen, der fandt vejen til netmaskerne tre gange på fire skud.

Martin Bisgaard (4): Gjorde comeback og fik lavet to mål på tre forsøg.

Nicolaj Nørager (4): Fornuftig kamp af Nørager, der fik lavet tre mål på fire forsøg, samt to assist.

Cornelius Kragh (02) Ikke særlig god præstation af Kragh, der var uskarp med et mål på fem forsøg, men til gengæld lavede han fire assists.

Rasmus Boysen (4): Forsvarsspillet var ikke særlig godt i første halvleg, men forsvaret løftede sig i anden halvleg.

Mishels Liaba (UB): Spillede kun omkring fem minutter, men fik lavet to mål på to forsøg.

Kristian Stoklund (02): Spillede det første kvarter, og kom ikke på banen igen. Lavede to mål på seks forsøg, og brændte blandt andet et straffekast undervejs.

Anders Kragh Martinusen (7 – Man of the Match): Lovende momenter i anden halvleg. Endte med at lave fem mål på ni forsøg, og fem assists.

Mads Christiansen (02): Ikke særlig opløftende præstation af Christiansen, der tegnede sig for et mål på tre forsøg, samt tre tekniske fejl.

Jakob Frederiksen (7): Måske er han løsningen på FHK’s straffekastproblematik. Scorede sikkert, da han fik chancen, og lavede derudover to mål i åbent spil.

Kasper Young (02): Lavede et mål på tre forsøg i åbent spil, og brændte et straffekast. Det kan Young gøre bedre.

Nikolaj A. Nielsen (02): Var ikke særlig skarp i afslutningsspillet med et mål på tre forsøg.

Rasmus Meyer (7): Var træfsikker fra stregen med fem mål på fem forsøg, men forsvarsspillet trækker ned.

Skriv en kommentar