Fredericia AVISEN har tidligere skrevet om det blå skib Maestro Sea, som har lagt til kaj på svovlsyrekajen. Maestro Sea er et transport skib, der må sejle med det farligste affald i verden.

I flere måneder har vi kunnet se det store flotte blå skib på svovlsyrekajen. Midt i sæsonen, hvor de store stimer af sommerfisk som hornfisk, makreller og sild rammer svovlsyrekajen har den massive blå væg spæret for fiskeriet.

Maestro Sea
ref=”https://fredericiaavisen.dk/wp-content/uploads/2018/06/IMG_5117.jpg”> Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN[/ca
Når man som jeg nærmest dagligt har sin gang i Kanalbyen, er man ved at vænne sig til den flotte overgang fra det blå skib til den lyse himmel. Men her på det sidste har vi på kulturredaktionen bemærket, at skibet er uønsket ved kajen, når Fredericia har gæster. Ved første cruiseshipanløb måtte Maestro Sea lade pladsen, ligeledes da Hendes Kongelige Højhed Dronning Magrethe besøgte Fredericia, måtte det blå giftskib i skammekrog et par dage væk fra svovlsyrekajen. Nu er det tilbage igen for en kort stund, men allerede i morgen må motoren snurre igen, da vi både får cruiseships på besøg både i morgen og lørdag.

Maestro Sea
“https://fredericiaavisen.dk/wp-content/uploads/2018/06/IMG_5118.jpg”> Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN[/captio
Skibet er et fragtskib som typisk sejler med lastbiler. Lastbilerne kan rumme den farligste klassifikation af affald, eksplosiver og kemi. Skibet er klassificeret som Cargo Hazard A. Det er den maksimale grænse for farlig transport, men skibet er godt bygget efter alle sikkerhedsregler, ellers ville de ikke kunne sejle under klassifikationen.

Maestro Sea venter på stadig på nye opgaver og da vi tidligere besøgte Fred. Olsen Windcarrier som havde to kæmpe skibe på ferie i havnen, fik vi at vide at prisen for at parkere et skib i Fredericia er væsentligt billigere end i andre havne. Det må være særdeles billigt, når Maestro Sea kan sejle væk for at lade pladsen for andre aktiviteter med det simple formål at komme tilbage igen og agerer blå mur.

Annonce