FC Fredericia manglede skarphed på den sidste tredjedel af banen, da holdet søndag tabte 0-1 til Hvidovre.

Det sprudlende spil udeblev, men chancerne var der og det var særligt tilfældet i første halvleg. Kristian Kirkegaard og Agon Mucolli havde begge fine skud på mål inden, at Dennis Høegh skulle tage sig af et straffespark efter ti minutter, men FC’eren misbrugte den gyldne mulighed. I stedet kom Hvidovre bedre med i kampen og fik spilovertaget uden dog at komme frem til de store chancer.

En stor chance fik Hvidovre i anden halvlegs indledning, da Kim Aabech fik bolden på midten af banen og løb den direkte vej mod mål, og med et velplaceret skud fra kanten af feltet udplacerede Elias Olafsson, der var chanceløs i situationen. Sporadisk pressede FC Fredericia på, men den store åbne chance kom ikke. Mathias Gertsen og Agon Mucolli forsøgte sig fra distancen, og så var der en situation, hvor Justin Shaibu havde forvildet sig ind i en offsideposition, hvor han ellers var helt fri og burde have scoret. Men det var det. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Når man ikke har mere at byde på, når man kommer til den sidste tredjedel af banen, så er det svært at vinde fodboldkampe. Det måtte FC Fredericia sande, og selvom Hvidovre er inde i en rigtig god stime, så var det på dagen ikke et hold, der overmatchede FC Fredericia og spillede Michael Hansens mandskab ud af stadion. Den eneste forskel var, at der var skarphed i den ene aktion fra Aabech og den slags ting afgør fodboldkampe. I andre opgør har det været Agon Mucolli, der har lavet en genialitet og afgjort det hele, men denne gang gik det ud over FC Fredericia, at modstanderen på dagen havde større individuel kvalitet.

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.vinmedmere.dk/

Elias Olafsson (4): Kunne intet stille op ved målet, og tog ellers det han skulle.

Mikkel Knudsen (4): Gjorde det fint defensivt, men bidrog ikke offensivt.

Erik Nissen (4): Lukkede af defensivt, og holdt Hvidovre fra chancer.

Mathias Johannsen (4): Gjorde det ligeledes fint defensivt.

Nicolaj Ritter (4): Uskarp offensivt, men gjorde det fornuftigt defensivt.

Raphael Onyedika (02): Den afrikanske midtbanespiller ramte ikke niveau, og var skyld i Hvidovres mål.

Alexander Jensen (7 – Man of the Match): Som en af de få leverede han på det niveau, som man kan forvente. Skilte sig godt af med bolden.

Kristian Kirkegaard (02): Anonym indsats bortset fra skuddet tidligt i opgøret. Blev pillet ud efter en times tid.

Christian Tue (02): Var også helt anonym, og blev pillet ud samtidig med Kirkegaard.

Agon Mucolli (4): Forsøgte sig et par gange fra distancen, men ramte ikke dagen.

Dennis Høegh (02): Var ufarlig og brændte straffesparket tidligt i kampen.

Mathias Gertsen (UB): Spillede ikke nok.

(Andreas Oggesen (UB): Spillede ikke nok.

Henry Uzo (UB): Spillede ikke nok.

Justin Shaibu (UB): Spillede ikke nok.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer