Peter Sørensens anden hjemmekamp som Vejle Boldlub-træner var mod oprykningsmandskabet, Viborg FF, som har vist utrolige flotte takter i sæsonens indledende fase. Til gengæld jagtede Vejle Boldklub deres første sæsonsejr, hvor de før eftermiddagens opgør blot havde et enkelt point. Nørreskoven dannede rammerne for et jysk opgør, som endte 1-1.

Der var startdebut i 3F Superliga til Andrés Ponce, da Vejle Boldklub mødte Viborg FF, og trænerstaben havde ændret på to positioner i startopstillingen siden opgøret mod AGF. Det er helt fremme på holdet, hvor Andrés Ponce var med i stedet for Dimitris Emmanouilidis, mens Jerome Opoku spillede i forsvaret for karantæneramte Denis Kolinger.

På bænken var Lundrim Hetemi med igen, hvilket markede at cheftræneren i Vejle havde rystet posen til opgørt.

Før kampen blev fløjtet i gang var der tid til en lille hyldest til Viljormur Davidsen for sit 200-kampsjubilæum mod AGF i sidste uge.

Det var ikke til at tage fejl af intensitetsniveauet fra startfløjtet af kampens dommer, Aydin Uslu, da begge jyske hold bød sig ind i startminutterne. Særligt var hjemmeholdets Allan Sousa involveret i de offensive aktioner i de første ti minutter, hvor Peter Sørensens tropper viste gode takter. Det nedrykningstruet mandskab havde allerede tre skud og to hjørnespark efter 11 minutters spil, og dermed tegnede det sig til, at de var klar til at byde rækkens nummer otte op til dans.

På den anden side var viborgenserne ligeledes klar til at indtræde dansegulvet i form af to fysiske stærke angribere Jay-Roy Grot og Sebastian Grønning, hvor sidstnævnte angriber kom på måltavlen efter 13 minutter. Udeholdet fangede Vejle-forsvaret ude af balance, og det udnyttede de med et godt indlæg til Viborgs angriber, Sebastian Grønning, der stod i en umarkeret og god position til at flugte den ind.

Der var derfor gang i Nørreskoven, da kampens første scoring faldt til Viborgs favør, og dermed stod der 1-0 til Lars Friis. Allerede før startfløjtet var dagens store spørgsmål, hvor målene fra Vejle skulle komme fra. Det svarede Peter Sørensen på ved hjælp af en formationsændring, der betød, at det rød-hvide mandskab stillede op med to angribere.

I kølvandet på scoringen blev Vejle-offensiven også sat mere i scene, idet kantspillerne, Allan Sousa og Arbnor Mucoli, i flere omgange viste gode tekniske færdigheder og havde skudmuligheder, men det blev som udgangspunkt ikke farligt for Viborgs bagkæde, der blev dikteret af storspillende Lars Kramer og forsvarsklippen, Mads Lauritsen.

Opgøret bølgede frem og tilbage i de første 25 minutter, hvilket gav plads til en masse nærkampe og kontraomstillinger. Derudover var det ikke alle kendelser, der gik hjemmeholdets vej, og det kunne tydeligt høres på hjemmepublikummet, som var massivt til stede.

Utilfredsheden med dagens dommer blev markeret med sarkastiske jubelbrøl og klapsalver, når dommertrioen dømte til Vejle Boldklubs fordel.

Efter 30 minutter var det en kendsgerning, at udeholdet ingen problemer havde med at overlade initiativ til hjemmeholdet, dog pegede det ikke på en scoring af Vejle Boldklub, selvom de øverste to angribere, Andres Ponce og Luka Djordjevic, var synlige og forsøgte at være farekilder på modstanderens banehalvdel.

I det 35. minut opstod magien i Nørreskoven, da Vejle Boldklub erobrede bolden ved midtercirklen og igangsatte en kontramulighed. Med op i omstillingen var Jerome Opoku, som slog et hårdt og fladt indlæg, der krævede, at angriber, Luka Djordjevic skulle smide sig efter kuglen.

Det gjorde han heller ikke forgæves, da bolden røg ind i kassen, og dermed havde hjemmeholdet udlignet til 1-1 kort tid før pausefløjtet.

Målet gav hjemmeholdet hår på brystet og ild i øjnene, hvilket deres placering af kæder vidnede op. De ti spillere var skubbet længere frem på marken, og det tvang viborgenserne til at løbe mere baglæns. På sidelinjen var det en utilfreds og demonstrativ Lars Friis, der forsøgte at skubbe sit mandskab længere frem.

Det medførte frustationsfrispark og tacklinger fra udeholdet, som ellers havde fået en glimrende start på opgøret. Dog havde de svært ved at skabe offensive aktioner efter Grønnings scoring, og i stedet var det Peter Sørensens mandskab, der sad på opgøret frem til pausefløjtet.

Kampbilledet fra forrige halvleg fortsatte i begyndelsen af 2.halvleg, da holdene kom ud med et offensivt og aggressivt udtryk. Viborg startede bedst, hvor de fik et frispark fra en farlig position på højreside af banen, hvor Christian Sørensen slog en god bold i feltet. Der manglede dog en adresse på, og det blev derfor ikke helt farligt.

Få sekunder efter havde hjemmeholdet en stor mulighed for at øge målkontoen, men der manglede et godt slutprodukt fra Arbnor Mucoli, som blev tacklet i skudøjeblikket. Derefter signalerede særligt Vejle-bænken kraftigt for et straffespark, men det faldt dommeren ikke for.

Dramaniveauet var højt, og hjemmepublikummet levede sig med i alle hændelser, hvilket kun bidrog til underholdningsværdien for den objektive observatør.

Efter 66 minutter kom Peter Sørenens mandskab frem til en stor chance, der skulle have været føringsmålet. Efter et lille lop af kreative Arbnor Mucoli, havde den græske hurtigløber, Dimitris Emmanouilidis, en friløber, som han sparkede lige på målmanden, Lucas Lund Pedersen. Netop grækeren var blevet skiftet ind i pausen i stedet for målscorer, Luka Djordjevic, som pådrog sig en skade før pausefløjtet.

Få minutter efter havde Dimitris Emmanouilidis endnu en chance for bringe Vejle Boldklub foran og give sit hold sæsonens første sejr. Men skæbnen ville det anderledes, da skarpheden endnu en gang manglede. Ligeledes kunne siges om Sebastian Grønning, som med et vanvittigt saksespark var ved at give viborgenserne føringen i det 73. minut. Skarpheden manglede også for ham, og det blev symptomatisk for opgøret, at slutproduktet for begge hold ikke var godt nok.

Undervejs var der stor aktivitet på sidelinjen, hvor begge trænere gjorde brug af deres udskiftninger. Det blev nærmest den helt store skakkamp mellem Lars Friis og Peter Sørensen, da det taktiske spil blev udslagsgivende for 2.halvleg. Til tider virkede det som, at begge mandskaber var tilfredse med et uafgjort, og dermed var der ingen af de jyske hold, som satsede hele butikken.

En kendt kliché er ’’Hvem blinker først’’, og det var en frase, der gjorde sig gældende i 2.halvleg. Den defensive organisation var på plads hos holdene, og med fem-ti minutter før slutfløjtet kom Viborg-forsvaret ud af balance.

Det gav et frispark til hjemmeholdet lige uden for feltet, hvor Allan Sousa stod klar til at sparke bolden. Sousa løb til bolden med venstrebenet, der havnede ud i venstreside af målet, hvilket tvang Lucas Lund Pedersen til at bokse bolden. Det gav en retur til Hans Høllsberg, som burde have sparket bolden ind i kassen.

Det blev også kampens sidste store chance, og kampen endte med remis i Nørreskoven. Vejle Boldklub fik det første point med Peter Sørensen i spidsen, mens Viborg holdt sig på ottenpladsen.

Vejle Boldklubs startopstilling:

Sten Grytebust

Tobias Mølgaard

Manjrekar James

Jerome Opoku

Viljormur Davidsen

Allan Sousa

Mouhamadou Drammeh

Hans Høllsberg

Arbnor Mucolli

Luka Djordjevic

Andrés Ponce

Bænken:

Alexander Brunst (m)

Heron Crespo da Silva

Saeid Ezatolahi

Lukas Engel

Kevin Custovic

Dimitris Emmanouilidis

Lundrim Hetemi

Skriv en kommentar