Jeg benytter Fredericia Svømmehal et par gange i ugen, normalt om morgenen, hvor vi er de samme tøser, som bader sammen. Vi ved alle, hvor vigtigt det er at vaske os, inden vi hopper i baljen, hvorfor alle omhyggeligt gør dette. MEN det har lige været ferie og her kommer der åbenbart nogle mennesker frem, som ikke har samme regler, som andre hyppige brugere.

Det tog mig ikke mange minutter at få mig vasket efter min svømmetur, men alligevel mødte jeg to mødre med hver to børn, som gav deres børn lov til ikke at vaske sig grundigt. Den første mor kom iført bikini og hendes to små børn var iført en badeble (point for det) og pigen en badedragt. Moderen forklarede, at pigen bare kunne trække badedragten af brystet og vaske sig – og hun behøvede ikke bruge sæbe, for hun var jo i bad i går aftes!?! Jeps.. For man sveder jo slet ikke om natten, sikker på, at hun heller har benyttet toilettet siden hendes bad.. hmm. Den lille dreng var yderst tilfreds med, at han bare lige skulle gå ind under bruseren og ud igen! Moderen lavede så, hæld vand i bh-en trickset.. Et nyt og uprøvet tricks, hvor man åbenbart kan blive ren uden sæbe?!?

Få sekunder efter kommer der en moder med to større piger, som havde badedragt på hjemmefra.. (minus point fra start) De blev også fortalt, at de blot skulle putte lidt vand på deres krop – håret behøvede de ikke skylde!! Der stod jeg med sæbe i håret og var lige ved at eksplodere.. Hvad er nu det for en regel!?!? Der er jo ikke noget, at sige til, at svømmehallen er nød til at anvende alt for meget klor.

Men bør jeg blande mig?? Eller er det bademesteren som skal i spil her?

Ferie fra alt

Uge 7 er lige ved at være slut og for mit vedkommende, har den stået på hygge og afslapningen sammen med en masse gode venner. MEN den har også stået på rigtig god mad og alt for meget snolder.. Sidder her og tænker – HVORFOR? Hvad er det i hjernen, som ikke lige sætter en bremseklods ind og får mig til at nyde tre stykker slik, i stedet for hele skålen? For det er jo hverken under tortur eller gruppepres, at det er indtaget :/ Jeg er sådan en type, som enten spiser det hele eller ingenting!

Nogle der har en løsning til en mellemting?

Og nej, det er ikke fordi jeg vejer for meget, det er simpelthen, fordi jeg er så træt af alle de e-numre og min dårlige vilje til at sige fra!

Ny maskine

I oktober og november skulle jeg teste en ny maskine for DJO. En maskine, som vi slet ikke kender på det danske marked. Der gik ikke lang tid, før jeg var imponeret.

Winback øger kroppens egen helingen markant, den arbejder dybt, hvorfor den også uden smerte, kan gå ind og hjælpe på for eksempel en frossen skulder, fibersprængninger og menstruationssmerter. Flere kunder med slidgigt mærker en bedre bevægelighed, hvilket medfører, at de kan bevæge sig smidigere og jeg derved får dem ind i den gode cirkel.

Der er flere behandlingsmuligheder, bla kan jeg tage nogle ”armbånd” på, så kommer energien ud af mine fingre. Det lyder meget mystisk og det er det faktisk også. Mine hænder bliver brandvarme og alt imens jeg behandler på normal vis, kommer frekvenserne fra Winback ind og arbejder på samme tid. Ægte win win. Det resulterer i markant bedre bevægelighed. Flere af kunderne har lidt overrasket og med et stort smil udtalt, at det er jo lige før det minder om wellness, ikke lige et ord min klinik ellers er kendt for 🙂

Først i december måtte jeg med tårer i øjnene aflevere maskinen tilbage igen!! Den var for pebret for min klinik.. MEN i sidste uge kunne jeg ikke undvære den mere! SÅ NU ER DEN TILBAGE og jeg er klar til at hjælpe rigtig mange gamle som nye kunder 😉

Nyd resten af dagen og gør noget rigtig godt for dig selv!

Godt med tryllestøv og sæbe til badet J

Mette Bjeld

www.bjeld.dk

mette@bjeld.dk