Efter tre ugers forhandlinger lykkedes det for Danmarks kommende Statsminister Mette Frederiksen at samle støttepartierne bag et papir med såkaldte pejlemærker for en socialdemokratisk mindretalsregering. Men hvem skal være ministre?

Senere i dag vil hun køre til Dronningen for at meddele, at hun kan danne Regering, ligeledes vil Lars Løkke Rasmussen meddele sin afgang, og ikke mindst blive takket for sit arbejde for Danmark.

Imens støttepartierne B, F og Ø er blevet enige om, at Mette Frederiksen skal være Statsminister, spørger vi nu, hvem der skal besætte de 18 ministreposter. Men her skal vi først lige se om, der vil være 18 ministerier, når puslespillet er lagt. 18 er et stort tal for en socialdemokratisk mindretalsregering.

Socialdemokratiet er kendt for sine kaffeklubber, hvor også den tidligere DSU-formand og nuværende Borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, har drukket kaffe.

I socialdemokratiske kredse har Jacob Bjerregaard været nævnt flere gange som et ministerbud, særligt med baggrund i hans tætte samarbejde med Mette Frederiksen gennem årerne. Men han er ikke alene. Flere socialdemokratiske borgmestre står stærkt i deres kommuner, og derfor skal en Borgmester gøre op med sig selv, om han eller hun vil på eller tilbage til Danmarks politiske Borg, som kan være en stor politisk oplevelse, der ender brat, hvis Mette Frederiksen ikke kan tælle til 90.

Mette Frederiksen har samtidig mange hensyn at tage. Hun skal balancere en Regering, der matcher Socialdemokratiets politik, men også de vinde, der blæser med ligestilling, og kvinder i politik.

Skal vi vende profilen Bjerregaard, så er han en person, som vil styrke Mette Frederiksen, særligt internt i partiet, hvor han har via sine mange år i politik og en fortid som DSU-formand, MF’er og sin aktuelle post, som Formand for KLs Teknik og Miljøudvalg, står med og som et særdeles stærkt kort.

Og da Mette Frederiksen ikke har Henrik Sass Larsen blandt sine ministremuligheder, har hun brug for alle de stærke kort, hun kan få. Også når det kommer til forhandlingsbordet, hvor Jacob Bjerregaard gentagende gange har vist, at nok kan 21 være uenige, når de går ind i et lokale, men når de kommer ud, er de enige. Disse evner er guld værd for en nyvalgt ung Statsminister.

Jacob Bjerregaard er et seriøst ministerbud, selvom de fleste vil spå ham til at få denne mulighed i anden ministerrunde, når Mette Frederiksen potentielt skifter ud. Men han er ikke bænkevarmer.

Det er mit klare bud, at hvis Jacob Bjerregaard vil være minister nu, så bliver han det, men der er spørgsmålet som sagt, om han ønsker at opgive, hvad han sidder på i Fredericia, hvor han med et historisk rekordvalg leder en by i fremgang. Og spørger vi ham til spørgsmålet om, han skal være minister, vil han svare nej hele vejen til, det er endeligt afgjort.

Ender Jacob Bjerregaard som minister, så går puslespillet igang med, hvem der skal være afløser for Bjerregaard i Fredericias borgmesterstol, men det kræver en helt anden analyse, for der er ingen klar kronpris eller kronprinsesse.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?