Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Ligesom det var tilfældet lørdag stod dagens tidlige pressebriefing med Vagtchef Hans Hoffensetz. Han kunne fortælle om en række fremstillinger, blandt andet omkring en voldssag i Vejle. I Fredericia har der været vold mellem et kærestepar i en lejlighed, hvor det skal undersøges hvorvidt der har været tale om så grov vold fra den mandlige parts side, at han skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Klokken 00:24 blev Politiet kaldt ud til husspektakler på Ullerupdalvej, som beskrevet ovenfor. Der er tale om en 19-årig mand og en 19-årig kvinde, der har haft en større diskussion. Denne diskussion er endt med vold mod kvinden. Politiet har foretaget de nødvendige undersøgelser, og det munder formentlig ud i et grundlovsforhør. Der mangler stadig lægelige undersøgelser på retsmedicinsk institut, men forventningen er, at den unge mand skal fremstilles i eftermiddag.

I Vejle var der for alvor gang i nattelivet i nat. Flere sager er det blevet til for Politiet omkring Dæmningen, hvor en ung mand blandt andet tildelte en Politimand et slag i ansigtet. Den unge mand er fortsat i Politiets varetægt. “Fucking pansersvin” skulle Politiet også lægge ører til i Vejle, hvor en anden ung mand kom hjem med en sigtelse i baglommen.

Klokken 01:43 har der været indbrud i et lager på Karetmagervej. Med et koben er hoveddøren blevet brudt op, og gerningsmændene har haft fri adgang til at rode i kasserne. Det er endnu uvist om noget er stjålet.

På Holstensvej blev en Honda Civic stoppet i en rutinekontrol. Føreren var en 21-årig lokal mand, der medbragte alubat, totenschläger og to hobbyknive. Han er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Www.eventc.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her