FC Fredericia fik en pointmæssig god start på 2020/21-sæsonen med en sejr mod Kolding, men skadesmæssigt kunne det se bedre ud. Cheftræner Michael Hansen er pga. skader nødt til at skifte ud i startopstillingen, når holdet i aften møder Fremad Amager.

FC Fredericia har 20 mand på kontrakt. Blandt de spillere er Henry Uzo, der ikke har arbejdstilladelsen på plads og derfor er ukampdygtig og ikke må træne med holdet. Joachim Wagner er ude med en skade, der ikke er sat tidshorisont på, og derudover sad Christian Tue ude med en skade mod Kolding. Netop mod Kolding kom Steven Enna og Andreas Oggesen til skade, og de er ude af spil til Amager-kampen.

Det har betydet, at Michael Hansen i dagene op til Amager-kampen har haft en noget mindre trup at arbejde med , og at han som minimum foretager en ændring i startopstillingen i forhold til det seneste opgør mod Kolding, hvor Oggesen startede på højrekanten.

Fremad Amager kører, ligesom FC Fredericia med et fuldtidssetup, men kigger man på lønomkostninger for regnskabsåret 2019 er der væsentlig forskel. I såkaldte “staff costs” har Fremad Amager udgifter for 18.758.882 kr., mens FC Fredericia brugte 9.875.032 kr. på personaleomkostninger. Det var dog ikke til at se på fodboldbanen i sidste sæson, hvor FC Fredericia endte på tredjepladsen i 1. division og Amager endte på fjerdepladsen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Vi var forbi FC Fredericias afsluttende træning frem mod opgøret. Humøret og intensiteten var høj undervejs, og efterfølgende talte vi med FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen.

»Det er en anerledes opgave end mod Kolding. Det er et stabilt godt hold, der hele tiden bygger på og finder nuancer i spillet. Jeg glæder mig til at se hvordan vi reagerer på en anden opgave med mange hurtige spillere. Det er et hold, der ikke giver meget væk og er effektive. Vi bliver målt med et hold, som jeg forventer gør sig gældende i god fodbold,« siger Michael Hansen.

Op til sæsonen har Fremad Amager hentet blandt andet Kasper Fisker, der er kommet til klubben på en fri transfer fra Brøndby. Det  vidner om, at det er en modstander af en vis kaliber, der gæster Monjasa Park.

»Vi føler, at vi godt kan være med. Vi går selvfølglig efter sejren, men vi har respekt for modstanderen som altid. Det bliver individuel kvalitet, der kommer til at afgøre det. Jeg håber og tror på, at vi får et Fredericia-hold at se, som prøver og gribe den taktstok vi bliver tilladt. Der kan også blive mere taktisk spil end det plejer,« forklarer Michael Hansen, der kan notere sig, at Fremad Amager vandt sæsonens første kamp med 6-0 mod Vendsyssel:

»De var ekstremt effektive offensivt, og så havde de en dygtig keeper. Vi kunne også godt være kommet yderligere bagud mod Kolding, så det er det samme. De har dygtige spillere, og om han hedder Kasper Fisker, Munksgaard eller Dannevang forholder vi os ikke til. Alle hold har dygtige spillere, og jeg forholder mig allermest til de dygtige spillere Fredericia har med,« siger Michael Hansen.

https://www.vinmedmere.dk/

Der er flere dygtige spillere, der sidder udenfor. Hvordan ser skadessituationen ud?

»Den ser sådan ud, at det er 11 kampdygtige folk der er på banen og så har vi nogen udefra, der kan ændre kampen. Dem har jeg fokus på. De andre er ikke i mine tanker,« forklarer Michael Hansen.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Fremad Amager klokken 18:00 på Monjasa Park.

Leave a Reply