Forside Fredericia Simone fik sin drøm opfyldt, efter lyset blev slukket #fredericiasansigter

Simone fik sin drøm opfyldt, efter lyset blev slukket #fredericiasansigter

DEL
simone
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Simone Ebsen fik knust sin drøm af studievejlederen i folkeskolen, men efter kamp og held lykkedes det at få en læreplads som frisør. Den unge dame gik efter drømmen og ramte plet.

I dag er Simone Ebsen 23 år, hun havde altid drømt om at blive frisør og nu står hun klar med med saksen til at forfølge drømmen. Simone er topmotiveret til at starte i lære hos City Frisørerne i Vejle. “De har været i gang siden 1978 og de har altid gået meget op i at tage elever og tage et socialt ansvar,” fortæller Simone.

Hvornår vidste du at du skulle være frisør?

“Det har vidst helt siden jeg var lille, og jeg elskede at bruge mine hænder og være kreativ. Jeg har en lillebror og lillesøster med samme mor og far, og så har min far fået to børn til. Så jeg fik øvet mig en del og klippet nogle dukker skaldede som barn”, griner Simone.

“Jeg ville ønske jeg startede lige siden folkeskolen, men har bare mødt rigtig dårlig studievejledning dengang”

Læs mere efter annoncen..
https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det

Hvad gik der galt med vejledningen?

“Jeg fik at vide, at det er en god idé og de kan godt se mine kreative evner, men at jeg ligeså godt kunne droppe det, da jeg aldrig ville finde en elevplads. Jeg blev virkelig skuffet, hvad gør jeg så, tænkte jeg? Jeg forventede en anden opbakning. Det har altid været min store drøm, som så blev knust,” siger Simone.

“Alternativet blev at søge ind på HG, som jeg gjorde. Jeg gennemførte en HG, men havde stadig en frisørdrøm i tankerne,” fortsætter hun. Simone arbejdede ved sin farmor, som har en fiskerestaurant i Skærbæk, her var hun tjener.

“Jeg har haft kontakten på den måde, alt det med salg og service, som jeg havde på handelsskolen oplevede jeg der”

Simone så at Cityfrisørerne i Vejle søgte en hjælpepige, men de havde glemt at skrive at man skulle være under 18.  “Jeg kom derned og snakkede med dem i en times tid, selvom de søgte en under 18. De spurgte om jeg ikke ville i praktik som frisør,” siger Simone.

Læs mere efter annoncen..

Der går ikke mere end to dage før den ihærdige unge dame får tilbudt en plads hos frisøren som mesterlære. Det kom som et chok for Simone, at hendes drøm endelig kom i opfyldelse. Det får også Simone til at komme med følgende opråb til andre unge, som vejledere slukker håbet for:

“Man skal følge sin drøm, det kan godt være der ikke er en elevplads her og nu, men på længere sigt og kæmper man for det, så skal det nok komme”, siger Simone.

“Jeg er blevet meget mere moden end dengang i folkeskolen, og jeg har fået meget erfaring undervejs, som jeg kan bruge i frisøruddannelsen. Jeg har haft støtte fra min kæreste og coach, som jeg har haft mens jeg var i gang med min HG. Helle Beck på HG var virkelig fantastisk og har hjulpet mig, hun sagde bliv ved. Hun gav mig det største kram, da jeg fik elevpladsen, og da jeg klarede det,” siger Simone stolt.

Simone har store planer om at blive selvstændig når hun er færdig. “Jeg vil jeg gerne arbejde nogen år, og få noget erfaring og så vil jeg gerne starte selvstændigt i Fredericia. Jeg tror meget på mig selv, og at jeg har får den her elevplads, er noget jeg brænder så meget for, så jeg tvivler ikke på at blive selvstændig”, siger Simone.

Simone bor med sin kæreste i Sandal.

DEL