Simon Packert Hald blev færdigudlært ejendomsmægler hos home Fredericia, da han var hjemsendt under førstebølgen af Covid-19. Efter endt læretid blev han fastansat hos home Fredericia.

Med ét lukkede Danmark ned tilbage i marts. Det gik blandt andet udover Simon Packert Hald, der var igang med at færdiggøre læretiden i home Fredericia og var færdigudlært ejendomsmægler pr. 1. april.

Pandemien er stadig et tema i dagligdagen, men med god afstand i et mødelokale hos home Fredericia, hvor vi talte om nedlukningens betydning for Simon, arbejdspladsen home, Simons favoritsted at sælge boliger i Fredericia og meget mere.

»Midt i marts gjorde vores indehavere brug af hjælpepakkerne. En tredje del af os blev sendt hjem, og da vi fik den besked, og jeg vidste, at jeg var nyuddannet d. 1/4, så var det en speciel besked at få. Så stod man der og tænkte om man kunne få titlen. Der gik mange tanker igennem hovedet,« siger Simon og fortsætter:

»Det var meget underligt. Man skulle forholde sig til det, og lave baggrundssøgning om jeg kunne få titlen, fordi der er specifikke punkter man skal bruge. Blandt andet skal man med ud og vurdere en ejendom, lave en salgsopstilling og formidlingsaftale. Heldigvis havde jeg gennemført de punkter, så det lykkedes.«

Home Fredericia holder til i Købmagergade, hvor de har en central beliggenhed i byen, men hvad er det for en arbejdsplads?

Det er et godt sted at arbejde. Vi har gode indehavere i Poul-Erik og Charlotte, der tager sig af personalet og laver gode firmaarrangementer. Gør vi det godt belønnes vi, så de er gode til at tage hånd om os medarbejdere.«

I Fredericia er der flere områder, som man kan betegne som “perler” i ejendomsmæglersammenhæng, og Simon har også et særligt favoritsted.

»Jeg kan godt lide Fælledvej-kvarteret og ude ved Hybylund med udsigt udover vandet,« lyder svaret.

I Kanalbyen var der fornyelig rejsegilde i Promenaden, og ejerlejlighederne i det projekt står home Fredericia for at sælge.

»Det er lidt specielt med projektlejligheder, og det er spændende at følge med i Kanalbyen og også udenfor byen hvor Google bygger, så der sker meget. Det bliver spændende at følge Kanalbyen over tid. Deres ambition er masser af arbejdspladser og over 1000 boliger i området,« siger Simon.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer