Måske finder man aldrig forklaringen på, hvordan det kunne være, at en tank eksploderede hos Dan Gødning på Møllebugtvej i Fredericia og antændte en større brand onsdag aften. En tank, der sandsynligvis indeholdende 10.000m3 urea ammonium nitrat (UAN), som væltede og lagde sig på tværs af Strandvejen.

Frank Huess Hedlund, der er sikkerhedsekspert hos COWI og ekstern lektor på DTU, tror ikke på opklaring af branden hos Dan Gødning i Fredericia.

– Det er langt fra alle tilfælde, hvor man opklarer brandene til bunds, og der er utilstrækkelig erfaringsudveksling, udtaler Frank Huess Hedlund til ing.dk.

I 2008 opstod der også brand i tanke med palmeolie ved havnen i Aarhus, som det skete hos Dan Gødning. Årsagen til branden i Aarhus blev aldrig opklaret og den kunne faktisk havde givet vigtigt viden til at forhindre branden hos Dan Gødning i Fredericia.

Hvornår den politimæssige efterforskning er slut på Dan Gødning, vides ikke. Men tanken, der ligger på tværs af Strandvejen, bliver fjernet i løbet af søndagen.

Læs hele artiklen med Frank Huess Hedlund på ing.dk