Politiet blev nytårsnat klokken 02.02 tilkaldt til Banckesvej i Christiansfeld, da en 34-årig mand havde været udsat for grov vold af en 43-årig mand.

– Den 43-årige tager kvælertag på den 34-årig mand. Det har været så voldsomt, at vi har sigtet den 43-årige for kvalificeret vold efter straffelovens § 245. Han blev anholdt og afhørt, men er blevet løsladt igen, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Begge mænd bor i Christiansfeld.