Fredag aften spiller FC Fredericia mod Hobro. Bliver det ikke til en sejr, så kan toget være kørt uden det fredericianske fodbold ombord.

FC Fredericia har sat en forholdsvis sikker top-6 placering over styr. FC Fredericia gik ind til foråret på en fjerdeplads med et solidt forspring til syvendepladsen, der betyder, at man skal spille nedrykningsspil, men tre nederlag i træk har vendt det hele på hovedet.

Som udgangspunkt kunne holdet ikke regne med point i de to første kampe mod Viborg og Esbjerg, men i den seneste kamp mod FC Helsingør skulle det som minimum være blevet til uafgjort og allerhelst være blevet til en sejr. Chancerne var til det, og defensiven stod solidt i det meste af kampen. Bortset fra en opdækningsfejl ved Helsingørs mål var det solidt i bagerste geled, og derfor kan man skyde på manglende effektivtet foran kassen.

Effektiviteten skal findes frem fredag. FC Fredericia scorede 11 mål i fire testkampe, hvor de tre af kampene var uden Agon Mucolli og holdet har derfor bevist, at de sagtens kan score mål uden den solgte offensivspiller. Men en ting er testkampe, noget andet er når det gælder. De FC Fredericia-spillere, der har skullet træde til de foregående kampe, har ikke været vant til sådanne roller eller er helt nye i klubben.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Samson Iyede er blevet hentet til at banke mål ind, men han havde inden sæsonstarten kun få ugers træning med holdkammeraterne og for at få spillemæssige realtioner kræves der længere tid, og det samme gør sig gældende for Leonel Montano, der tilmed skal have banket rust af efter et efterår, hvor det ikke blev til mange minutter på banen for Vejles Superliga-mandskab. 

Internt på FC Fredericias hold har holdet skullet vænne sig til, at man ikke bare kan spille bolden ud på kanten til Mucolli, der med et par finter ind i banen kunne enten spille en holdkammerat fri eller banke bolden ind i målhjørnet. Nu er det op til spillere som Kristian Kirkegaard og Christian Tue at skulle steppe op, og det er ikke noget, som man bare lige gør fra den ene dag til den anden.

Nu er tiden ved at være brugt op. Skal FC Fredericia med toget, der kører mod top-6, så skal de forlade perronen og stige ombord. Der resterer tre kampe, hvor der kan blive vendt om og ned på det hele, men skal FC Fredericia med på toget, så skal der point på kontoen. FC Fredericia har et point op til sjettepladsen, og det er derfor ikke nogen katastrofal situation. Samtidig må der alt andet lige herske lidt usikkerhed i Hobro, der har skiftet ud på trænerposten, da Peter Sørensen sagde op i sidste uge og blev erstattet af Michael Kryger, der indtil opsigelsen var assistenttræner.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Hobro klokken 19:00.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer