Indbrud i villa
Mandag klokken 11.04 blev der anmeldt indbrud i en villa på Indre Ringvej i Fredericia, der er sket i tidsrummet mellem søndag klokken 17.30 og mandag klokken 11.00. Et vindue er blevet opbrudt. Det er endnu ikke klarhed over, hvad der er blevet stjålet.

Indbrud på Stenhøjvænget
En bærbar er blevet stjålet ved et indbrud i en beboelse på Stenhøjvænget i Fredericia. Indbrudstyven er kommet ind ved at opbryde et vindue. Indbruddet er sket i perioden fra den 1. april og frem til den 6. april.

Indbrud på Marstrandsvænget
I tidsrummet mellem søndag aften klokken 22.00 og frem til mandag klokken 10, har der været begået indbrud i hus på Marstrandsvænget i Fredericia. En bryggersdør er blevet opbrudt. Beboeren var hjemme og sov, da indbruddet blev begået. Der er ikke overblik over, om der er blevet stjålet noget.

Indbrud på skole
Der er blevet stjålet værktøj fra et lokale på Sct. Knuds Skole, der er under renovering. Indbruddet er sket i perioden fra den 1. april til den 3. april.

Indbrud i Pjedsted
En villa på Stationsvej i Pjedsted har været udsat for indbrud. Det er sket i perioden fra den 30. marts og frem til den 6. april. Ved indbruddet er der blevet stjålet smykker, to bærbare computere samt en Samsung tablet. Det er endnu uvist, hvordan tyvene er kommet ind i villaen.

(Foto: politi.dk )