Formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen, fortæller, at byens butikker endnu ikke er ramt af et fald i handlen, men han erkender, at det kan blive et problem, nu hvor Coronavirussen for alvor har ramt Danmark.

I Italien lukkede man i går hele landet ned og meldte rød zone. Med andre ord skal man bevise, at man har et relevant grundlag for at bevæge sig mellem regionerne i landet, dertil kommer, at man naturligvis ikke viser sygdomstegn. Tilmeld er skole, universiteter, biografer, teatre, fitnesscentre, barer og diskoteker lukket helt ned.

Den situation har vi ikke i Danmark endnu, men formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen, er klar over, at det kan blive virkelighed.

“Der opstår en ny situation hver dag. Vi ved ikke om de lukker centre ned eller hvad de gør. Vi kan ikke gøre andet end at opfordre til man passer på hvad man gør,” siger Mortensen til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Vi har sprit stående bag disken, og vi sørger for at spritte vores fingre så tit som muligt.”

Hvad kan Fredericia Shopping gøre i den her situation?

“Hvis der er noget vi på sigt kan gøre, så holder vi ekstra møder, men umiddelbart kan jeg ikke sige, at vi har en beredskabsplan, da det lige er kommet op,” forklarer Ole Mortensen.

I Danmark har man taget skridtet og valgt at lukke ned for arrangementer med over 1000 personer. I sportsverdenen har det blandt andet betydet, at de to bedste rækker i fodbold og håndbold er uden tilskuere i resten af marts og i ishockey har man valgt at udsætte slutspillet til april.

I en gågade eller et shoppingcenter færdes man tæt, ligesom det er tilfældet til events, men de handlende kommer fortsat i byens butikker, oplyser Ole Mortensen.

“Men man kan blive nervøs for om det rammer os, men det er endnu ikke tilfældet,” slutter formanden for Fredericia Shopping.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer