Fredericia AVISEN har talt med Fredericia Shoppings formand Ole Mortensen forud for pressemødet klokken 12:00, hvor finansminister Nicolai Wammen og erhvervsminister Simon Kollerup kommer nye initiativer på det økonomiske område.

“Det er en forfærdelig situation for detailhandlen i hele Danmark. Vi er desværre ikke omfattet af et lukkeforbud i Fredericia. Vi er ikke omfattet af hjælpepakker, så vi holder butikkerne åben. Det er en svær tid, da man skal blive hjemme og vi skal holde åben. Vi håber, at folk kommer og besøger os og køber lidt. Det er vanvittigt vigtigt,” sådan indleder Ole Mortensen til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Vi er rystet. Det er svært at sætte ord på sådan noget, der er sket på halvanden uge. Det vi gør i øjeblikket er, at vi prøver at lave alle de tiltag, der kan hjælpe medlemmer i Shopping og tiltag, der gør vi kan drive virksomhederne bedst muligt. Vi er så heldigt stillet, at vi har haft fantastiske år og det kan hjælpe lidt på katastrofen.”

Hvilke tiltag har Fredericia Shopping lavet?

“Vi har gjort det i Fredericia Shopping, at alle butikkerne, der holder åbent, har fået skilte op med hold afstand så vi har taget de tiltag til os, som regeringen har sagt. Nogle butikker har sat sprit op og alle vasker deres diske godt af så der ikke er smittespredning. Vi skal også passe på vores medarbejdere, der kan blive smittet, så vi har lavet tiltag for at der ikke kommer noget den ene eller anden vej,” fortæller Ole Mortensen og sender en opfordring til byens borgere:

“Vi skal huske, at nogen af dem, der er hjemme, de får deres løn. Der er penge at bruge af og vi håber, at man bruger dem i butikkerne for at vi kommer på den anden side af det her med detailbutikkerne. Vi har fået noget vi ikke ved hvad er og ikke kender omfanget af. Det som vi borgere kan gøre er at handle. Jeg ved godt, at Dronningen og regeringen har sagt noget andet, men de har ikke lukket os ned. Vi er dybt afhængige af, at der kommer nogen og køber noget. Flere butikker bringer også ud.”

“Vi kommer med en liste over dem der har åbent, og vi starter en markedsplads op. Vi prøver virkelig at lave tiltag, der gør, at folk kan finde os. Vi vil gøre alt for, at der kommer nogle og køber noget, selvom de sidder derhjemme”

“Alle er rystet. Vi kiggede på et verdensbillede for halvanden uge siden der var anderledes. Folk har dage, hvor der intet sker. Man tænker: hvad sker der? Det er frygteligt. Der er ikke til husleje, der er ikke til lønninger eller til en selv,” fortæller Ole Mortensen, der håber, at der kommer tiltag, som hjælper detailbranchen:

“Dem med enkeltmandsvirksomheder med to-tre ansatte er det svært for, da der ikke er pakker for dem endnu. Vi er ramt som rejsebranchen, der kommer ikke nogen i og med, at alt er lukket ned. Politikerne skal tænke på, at vi lever af at sælge til dem, der kommer i butikkerne,” slutter Ole Mortensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer