Tank, vask og vind. Med det korte budskab byder Shell foråret velkommen med en storstilet kampagne. Fra 2. til 29. marts har bilister, som tanker eller vasker bilen på en af Shells 226 bemandede servicestationer nemlig chancen for at vinde flotte ugepræmier fra LEGOLAND®.

For ud over, at en bilvask eller optankning af brændstof hos Shell automatisk udløser en børnebillet til forlystelsesparken i Billund, så giver hver billet også et lod i konkurrencen, som hver uge i kampagneperioden udløser store LEGOLAND® præmier.

”I årets første store kampagne kører vi videre med det succesrige samarbejde med LEGOLAND®. Vi ønsker naturligvis at trække masser af kunder i butikken. Men vi ved også af erfaring, at rigtig mange børnefamilier er vilde med LEGOLAND®. På den måde slår vi nu to fluer med et smæk: Vi glæder børn og barnlige sjæle, mens danskernes vognpark får fornøjelsen af vores kvalitetsbrændstof og moderne vaskeprogram,” siger Per Ollikainen, produktchef i Dansk Shell.

Et hav af præmier

Shell forårskampagne er udviklet i tæt samarbejde med LEGOLAND®. Kampagnen kører på alle Shells 226 bemandede servicestationer, herunder Shell 7-Eleven. Her vil kunder, der køber bilvask eller tanker brændstof få udleveret en børnebillet til LEGOLAND®. Hver børnebillet giver adgang til LEGOLAND® for et barn sammen med en fuldt betalende voksen, og er samtidig også et konkurrencelod til en ugentlig lodtrækning om store præmier.

Hver uge trækker Shell lod om flotte LEGOLAND præmier: Miniferier i LEGOLAND® for familien inkl. hotel, morgenmad og to dages entre, sæsonpas til LEGOLAND® for en familie på fire samt 50 familiebilletter bestående af 4 x entré til LEGOLAND® for børn og voksne.

Trækningerne sker 10., 17., 24. og 31 marts. Vinderne får direkte besked. I alt udlodder Shell præmier for over 323.000 kr.

(Foto: Shell )