Forside Danmark Shell dropper omdiskuteret salg til Dansk Olieselskab

Shell dropper omdiskuteret salg til Dansk Olieselskab

DEL
Shell
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Det omdiskuterede salg skulle ske til Dansk Olieselskab med Tommy Frank i spidsen, men nu oplyser Shell Raffinaderiet til deres medarbejdere, at salget er droppet.

Fredericia Avisens chefredaktør, Andreas Dyhrberg Andreassen, belyste det omdiskuterede salg i en leder d. 23. december, som kan læses her.

Nu er det altså blevet virkelighed. Shell Raffinaderiet har denne tirsdag meddelt medarbejderne, at salget ikke bliver aktuelt. Fredericia beholder dermed en loyal og mange årig samarbejdspartner i Shell Raffinaderiet.

A/S Dansk Shell skriver i en pressemeddelse: 

Shell beholder raffinaderiet i Fredericia Shells salgsaftale med Dansk Olieselskab A/S er ophørt og salget af A/S Dansk Shell vil ikke blive gennemført. Shell har nu indstillet sine salgsaktiviteter omkring A/S Dansk Shell. I september 2016 indgik Shell en salgsaftale med Dansk Olieselskab vedrørende A/S Dansk Shell, herunder Shell Raffinaderiet i Fredericia. Denne aftale er nu ophørt, og salget vil ikke blive gennemført. Siden salgsaftalen blev indgået, har både Shell og Dansk Olieselskab arbejdet hårdt på at indfri aftalens forudsætninger for den endelige overdragelse af selskabet. Trods begge selskabers indsats er forudsætningerne imidlertid ikke blevet indfriet. Derfor bliver der ikke noget ejerskifte.

”Vi er meget taknemlige for den tålmodighed og professionalisme, A/S Dansk Shell’s medarbejdere har udvist igennem denne proces. Shell har nu indstillet sine salgsaktiviteter vedrørende A/S Dansk Shell og har ingen aktuelle planer om at markedsføre selskabet påny,” siger Bart Voet, Vice President for Shells industriproduktion i Europa, Afrika og Asien.