Forside Politik SF’er og Venstremand til kamp for fair pensionsforhold.

SF’er og Venstremand til kamp for fair pensionsforhold.

DEL

Karina Lorentzen, SF og Tobias K. Jørgensen er folketingskandidater i Fredericia. De krydser klinger om nedslidning og pensionsforhold 27. februar.

Han er kloakmester. Hun er kommunikationskonsulent. Men selv deres job er vidt forskellige, og selvom de ofte betragter verden fra forskellige ideologiske vinkler, er de begge optaget af pensionsvilkårene og forholdene for de mange håndværkere, sosu’ere og slagteriarbejdere, der hver dag slides ned i fysisk krævende job.

Karina Lorentzen, SF og Tobias K. Jørgensen, V, er begge spidskandidater til Folketingsvalget, og de tager forskud på det, de mener, bør være et valgkampstema: Forholdene for de 39 procent af danskerne, som har stærkt krævende job. Det sker, når NNF Lillebælt-Fyn og 3F Fredericia, der danner ramme om et arrangement 27. februar, som sætter netop det til diskussion.   

Du skal arbejde, til du er 77 år
Første januar steg danskernes pensionsalder, og den skal stige endnu mere i fremtiden, sådan at en person født i år skal arbejde, til han er 77 år. Og det mener både Karina Lorentzen og Tobias K. Jørgensen er et problem:

– Jeg har hæve-sænke bord, kantineordning og fleks-tid, så jeg skal nok klare mig, selvom jeg anerkender, at der også er problemer for mange af mine kollegaer i form af psykisk slid på grund af stress og arbejdspres. Men de tørre tal viser, at ufaglærte ganske enkelt kan se frem til at leve ti år kortere end mig, og hæves pensionsalderen, vil de få færre år på pension end jeg, og det er både ulighedsskabende og dybt uretfærdigt, mener Karina Lorentzen, SF.

Tobias K. Jørgensen er enig:

– Som kloakmester ved jeg, hvad et fysisk krævende job gør ved kroppen. Det kan mange simpelthen ikke holde til frem til de fylder 77 år, og derfor bør vi se på, hvordan vi kan skabe et pensionssystem, der tager hensyn til de grupper, der kom meget tidligt på arbejdsmarkedet og som hver dag svinger værktøj og plejekrævende ældre i ubekvemme og nedslidende stillinger, forklarer Tobias K. Jørgensen.

De to politikere vil debattere pension og nedslidning på 3F Fredericia den 27. februar kl. 17. Alle er velkomne i det omfang, der er plads. Lars Olsen, der har skrevet bogen “Det forsvundne folk” indleder dagen.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce
DEL