SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen ser frem til regeringens udspil ”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, der afsløres i dag kl. 13.. Hun vil have en jurauddannelse i Esbjerg og en ingeniøruddannelse i Trekantområdet. 

”Jurauddannelsen i Esbjerg er et stort ønske på egnen, og lokale advokatfirmaer står klar med eksterne undervisere. Så derfor bør regeringen åbenlyst hjælpe det sidste stykke. Det skylder vi området, som har fået to styrelser og derfor har behov for arbejdskraften, som selvfølgelig skal have lov at uddanne sig lokalt,” siger Karina Lorentzen.

Organisationen Trekantområdet vurderer, at der årligt er 150 ubesatte ingeniørstillinger. Virksomheder forventer i de kommende år årligt at opslå mellem 500 og 1.000 nye ingeniørstillinger. Derfor mener Karina Lorenzen, at det er afgørende at få en uddannelse til området, hvis virksomheder skal kunne blive ved med at vokse og skabe arbejdspladser i

”Jeg tror, vi vil afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at have uddannelsen i området selv, fordi ingeniører typisk har stiftet familie eller været i kontakt med en virksomhed, de vil arbejde i, når de er færdiguddannet. Så de bedste forudsætninger for, at flere ingeniører bosætter sig i området, det er, hvis vi kan få en uddannelse her,” siger Karina Lorentzen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer