Formand for landdistriktsudvalget og lokalt folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF) glæder sig over omtrent 100 nye skattearbejdspladser til Fredericia.

Mandag holdes der pressemøde i det, der bliver de nye lokaler – Port House – for en afdeling af Skat i Fredericia. Her deltager det lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF), der glæder sig på trekantområdets vegne.

– Jeg glæder mig på Trekantområdets vegne, for det er noget der gavner alle omkringliggende kommuner, at valget er faldet på Fredericia. Jeg er optaget af et Danmark, der hænger sammen, og det kræver et udbud af arbejdspladser i hele landet. Derfor er det fantastisk, når der rykker så mange på en gang til området, forklarer hun, der også er formand for Folketingets udvalg af Landdistrikter og Øer. 

– Samtidig tror jeg, at mange danskere er ganske harme over, hvor ringe skatteinddrivelsen fungerer i dette land. Det tages der nu alvorlige skridt til at gøre op med.

Skandalerne har de seneste år stået i kø, mens milliarderne er fosset ud af skat. Men nu er SF, EL, Alternativet, Radikale Venstre og regeringen gået med en genopretningsplan, der skal sikre 8 nye skattecentre og 1000 nye medarbejdere. Centeret i Fredericia åbner allerede i 2020.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer