SF’erne, byrådskandidat, Sune Nørgaard Jakobsen og folketingsmedlem, Karina Lorentzen, SF glæder sig over, at der nu er en økonomiske hjælpende hånd på vej i forhold til varmestuen i Fredericia.

De to har nemlig sammen presset på for at genoplive den kompensationspulje, der fandtes under første nedlukning til hjælpeorganisationer ramt af tab på grund af manglende salg fra genbrugsbutikker.

Sune Nørgaard, Spidskandidat, KV21 SF Fredericia (Foto: AVISEN)

Det var Sune Nørgaard Jakobsen, der bad sin folketingskollega gå ind i sagen:

– Det var på et hængende hår, at der kommer penge. Kommunen har hjulpet varmestuen ind til engang i marts, men derefter risikerede byens udsatte at friste en kummerlig tilværelse. Jeg er glad for, at vores pres virkede, siger han.

Karina Lorentzen stillede spørgsmål til ministeren på baggrund af Sune Nørgaard Jakobsens henvendelse.

Karina Lorentzen Denhardt

– Udsatte har svære kår, når landet lukker ned, men deres behov forsvinder jo ikke. Jeg er derfor glad for, at vi har fundet penge, og at det er lykkes at få den pulje reetableret fra første nedlukning, som jeg pegede på, forklarer hun. 

Det afsættes 50 millioner kroner til de sociale organisationer og socialøkonomiske virksomheder, som finansieret deres sociale aktiviteter via genbrugsbutikker. Det gør bl.a. Kirkens Korshær, som driver varmestuen i Fredericia. Den har derfor været lukningstruet, men kommunen hjalp med driften frem til først i marts.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Peter Hartung
Peter Hartung
09:20 - 4. marts 2021 09:20

Kommunen sikrede varmestuen hjælp resten af året, da varmestuen henvendte sig til kommunen. Det er virkeligt lavt at tage æren for det, men det kommer vel egentligt ikke bag på nogen. SF baserer sig på andre arbejde og kalder det herefter sit eget.

Ulla Asmussen
Ulla Asmussen
09:56 - 6. marts 2021 09:56
Svar til  Peter Hartung

SF kæmper om nogen for de socialt udsatte.