SF har siden 2016 efterlyst en grundig undersøgelse af, hvor de unge, der brugte Midtbyklubben og andre tilbud blev af, da klubberne lukkede ned og Ungdommens Hus gradvist mistede de pædagogiske medarbejdere.

I flere år har SF forsøgt at italesætte de problematikker, som knytter sig til Ungdommens hus. Vi har oplevet at tale for døve øre, samt at blive beskyldt for at tale usandt. Fredericia kommune har betalt 3,6 millioner kroner til drift årligt, i adskillige år uden at reagere på det. 

I en artikel i dag søndag på Dagbladets facebookside, kan vi så læse Pernelle Jensen fra Venstre og Inger Nielsen fra Dansk folkeparti, udtale sig om deres visioner for Ungdommens hus. Med fokus på formen og ikke indholdet, er det tydeligt at man ikke forstår alvoren. Graffiti? Ungeren?? I Fredericia er misbrugsbelastningen højere end landsgennemsnittet, vi har unge mennesker som bruger udendørsarealet til at ryge hash og indtage andre stoffer og så taler man om graffiti? Hvis dette er tilgangen, så er vi i SF for alvor bekymret.

Efter at skole- og fritidsområdet er blevet delt, burde det have givet plads til refleksion og fokus i forhold til at skabe de allerbedste rammer til gavn for vores børn og unge i deres fritid.

Idealet for klubområdet bør og skal være en praksis, der kombinerer et kulturelt indhold med et socialt sigte. Det skal fungere i egne lokaler, i lokalområderne og på baggrund af data og viden samt som kobling til de mange fritidsforeningstilbud. Alt dette virker som forebyggende foranstaltninger i forhold til mistrivsel, ensomhed, misbrug, kriminalitet, radikalisering mm. Der er ingen tvivl om, at gode fritids- og ungdomsklubber skaber små daglige mirakler, det ved klubpædagogerne, og det bakkes også op af dansk såvel som international forskning.

På vegne af SF Fredericia

Sune Nørgaard Jakobsen

Spidskandidat KV21

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Brian Magnussen
Brian Magnussen
9 dage siden

Jeg var på huset for at spørge efter programmer til arrangementer, Det var et par voksne som sikkert har fået børn som der kom på huset som unge dengang der faktisk skete noget på det sted. Jeg fik at vide at jeg måtte finde det på ungdommens hus hjemmeside ude i cyber hvor børn af den aktive generation sikkert sidder og bliver fede nu.