8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag:

Hvordan rekrutterer vi det modsatte køn? Det spørgsmål diskuterer Susanne Eilersen (DF) og Karina Lorentzen (SF) på Kvindernes Internationale Kampdag med elever fra SOSU-skolen og chaufførlinjen på EUC Lillebælt.

Der mangler hænder, og nogle af de fag, der er hårdt ramt, er plejesektoren og transportsektoren. For begge fags vedkommende gælder imidlertid også, at kønsbalancen er skæv. Hos chaufførerne er det er klart mandefag, mens plejesektoren er kvindernes legeplads.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

På kvindernes kampdag 8. marts, som handler om ligestilling, drager de to lokale folketingskandidater Susanne Eilersen (DF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) derfor ud i virkeligheden for at diskutere hvordan man kan rekruttere det andet køn til nogle af de trængte områder. Det sker gennem besøg på EUC’s chaufførlinje og SOSU-skolen.

– Vi kan ikke opretholde velfærden i Danmark, hvis vi ikke gør noget nu. Det handler blandt andet om at gøre en større indsats for at gøre pleje og omsorg eller transport spændende som beskæftigelse, så både kvinder og mænd kan se sig i det, siger Susanne Eilersen, der er folketingskandidat for DF i Fredericia.

– Det danske arbejdsmarked er stadig kønsopdelt, og det rykker sig meget lidt. Jeg er nysgerrig på, hvordan vi gør det mere attraktivt for fx mænd at være i plejesektoren. Det handler jo dybest set om, at vi får den dobbelte arbejdskraft at rekruttere fra, forklarer Karina Lorentzen, folketingskandidat for SF.

Ifølge tal fra FOA stiger antallet af ældre, der har behov for pleje i fremtiden, så der i 2028 være et samlet behov på social- og sundhedsansatte i Fredericia. Det svarer til 57 procent af det antal der var ansat i 2018.

Tal fra 3F og Dansk Industri, at branchen lige nu mangler omkring 2.500 chauffører. Den næststørste mangel er i Syddanmark (og dermed Fredericia), hvor behovet for chauffører ventes at stige med 7,8 procent i 2019.

Kl. 10.15     Besøg på SOSU-skolen, 6. Julivej 67, 7000 Fredericia                 

Dialog med 200 elever om, hvordan uddannelsen kan tiltrække flere mænd og opsamling på. Opsamling på, hvad politikerne kan arbejde videre med.

Kl. 12.00     Besøg på chaufførlinjen, EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia
Rundvisning på chaufførlinjen og efterfølgende dialog med chaufføreleverne (hvor der er nogle hold med piger) om hvad vi kan gøre for at tiltrække kvinder til faget.  

Baggrund:

FOAs tal for arbejdskraftmangel i Fredericia: 
https://www.foa.dk/forbund/presse/seneste-pressemeddelelser/global/news/pressemeddelelser/2018/oktober/massiv-mangel-paa-sosuer-truer-velfaerden

Chauffør-mangel:
https://ltl.dk/artikel/transport/undersgelse-bekrfter-stor-mangel-p-chauffrer

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her