Af: Lars Olesen, Prinsessegade 62, 1. TV og Per A. Moos Laursen, Randalsvej 56, henhv. bestyrelsesmedlem og formand, SF Fredericia.

Fredericia Teater har for åbent tæppe endnu engang fremvist en tragedie af et regnskab. Konsekvenserne for teatrets ansatte er selvsagt til at få øje på med afskedigelse af 23 % af dem. Vi står tilbage med en følelse af et kæmpe tillidsbrud i forhold til den tillid som kommunen har vist teatret ved at understøtte det økonomisk og placere en masse goodwill i teatrets hænder. Det forekommer mest af alt som et absurd og paradoksalt teaterstykke, at et teater kan være så succesfuldt, få så meget opbakning, sælge så mange billetter og alligevel generere så stort et underskud. Man skal ikke være revisor eller økonomikonsulent for at konkludere at et underskud på 20 mio. bør få konsekvenser for teatrets ledelse. Hvorfor man ikke har fundet en økonomidirektør endnu, der har indsigt nok til at navigere fornuftigt i succesfyldt farvand er os en kæmpe gåde. Det samme er det, hvordan en strategi kan ramme så meget forkert så hurtigt.

Vi i stemmer koret af fredericianere, der hylder teatrets for dets kunstneriske bedrifter. Teatret har været med til at løfte byen og gør det stadig. Derfor er ansvaret også ekstra stort for at holde næsen i sporet og tage godt vare på succeserne. Det har man ikke gjort på Fredericia Teater og det bør få konsekvenser for ledelsen af teatret. Det bør skærpe opmærksomheden markant fra kommunens valgte og få kommunalbestyrelsen til at lægge en ny strategi, for hvordan man håndterer teatret politisk.

Fredericia Teater skal overleve og derfor bakker vi i SF også op om, at Fredericia Kommune stiller en garanti og tillader afdragsfrihed de næste 4 år. På den anden side vil vi ikke være med til at udskrive blankochecks til teatret med den ene hånd og fjerne midler fra velfærd med den anden. Når det sker kan vi i SF Fredericia ikke længere bakke op. Særligt når det sker på baggrund af en så åbenlyst forfejlet strategi fra teatrets side.

Vi er nysgerrige på, hvilken rolle kommunalbestyrelsens to udpegede i Fredericia Teaters bestyrelse: Pernelle Jensen, V. og Ole Steen Hansen, S. har spillet, hvor meget de har vidst, og hvor meget kommunalbestyrelsen generelt har vidst. Det virker problematisk at man på den ene side kan være udpeget til Teatrets bestyrelse, hvor man håndterer et underskud og så på den anden side sidde med i Økonomiudvalget, der garanterer for lån og beslutter at bruge midler på at understøtte det.

Vi er nysgerrige på, hvorfor der ikke fra byrådets udpegede bestyrelsesmedlemmer er sagt fra i tide og meldt tydeligere tilbage til økonomiudvalget.

Vi håber at kommunalbestyrelsesmødet mandag d. 3. februar kommer til at afspejle, hvor meget diskussionen og frustrationen har fyldt på Fredericias gader og at der også er et fokus på at få placeret et ledelsesmæssigt ansvar for budgetfadæsen. Vi mener at det endelige ansvar ligger hos bestyrelsesformand Gitte Lillelund Bech.

1 KOMMENTAR

  1. En del borgere vil ikke teateret, hvilke partier taler deres sag ?

    Det er ikke mere end 6 år siden, at teateret sidst gik ned, de sidste 10 år har teateret givet røde tal i for 7 år ialt. Kommunen har brugt over 100 mill kr. i de 10 år, mens andre borgere har mærket ringe offentlig service i Fredericia.

    Det virker absurt, at vi her har en lokal SF’er, der taler sort, et parti der taler om at bekæmpe ulighed, SF må tage et ansvar i Fredericia, vil de velfærd eller vil de blive ved med at poste penge ud til et hul i jorden.

    Et teater på havnen, hvordan vil dem der vil det, skrue det sammen ?, skal borgerne i sidste ende stå som garant ? hvem skal betale for husleje og drift ?

    At ansætte en økonomidirektør, hvor meget kan det sikre en drift ? for han/hun kan jo ikke tvinge folk til at gå i teateret, for sandheden er jo ikke “kun” dårlig regnskabføring, men at kunderne udeblev, og hvordan kan man tage højde for det ? det lyder igen som en dårlig undskyldning, fra nogle politikere, der intet aner om teater drift, ser man på andre teater i DK, så er det samme problematik, man kan ikke gardere sig mod at tilskuerne udebliver, en økonomidirektør har da ikke magiske evner og kan forudse dette !!!

    Man siger, at teateret er en succes, hvor har man det fra ? I Information i 2018 var der anmeldt ti teaterstykker, ud fra 150 teatere i dk, som anmelderne ikke glemmer, ingen Fredericia teater.

    I ALT (tidskrift), fremgår der 7 teaterforstillinger i København, for 2019, som man anbefaler, men ingen Fredericia teater.

Skriv et svar