Susanne Eilersen har nydt de mange samtaler med vælgerne og valgkampen, men det har også været hårdt, slår hun fast. Hun ærgrer sig samtidig over, at det ikke lykkedes de mange fredericianske kandidater at opnå valg. Der var holdningsmæssigt nok at vælge imellem, mener hun.

På valgaftenen stod det klart, at Dansk Folkeparti fortsat er repræsenteret på Christiansborg. Og det er det vigtigste for Susanne Eilersen, der et par dage efter, lidt træt, men afklaret takker af som Folketingsmedlem, hvilket har hun det fint med.

– Lige så spændende, fedt og fantastisk det er at føre valgkamp og møde vælgerne, ligeså hårdt er det. Det er en kamp, hvor man er på 24-7 i en lang periode. Jeg er så stolt af, at vi lykkedes med at blive i Folketinget, indleder Susanne Eilersen (O), der nuvel må sige farvel til Folketinget igen efter tre måneder, hvor hun afløste den tidligere leder af partiet Kristian Thulesen Dahl.

Der var fest og godt humør hos Dansk Folkeparti, selvom partiet gik tilbage. Forud er gået en turbulent tid, hvor flere store profiler forladte partiet. Susanne Eilersen skåler med partifællerne på Christiansborg. Foto: AVISEN

Hun mener også, at mediernes håndtering af Dansk Folkeparti under valget, ikke har været fair. Det har været en sej og lang kamp for partiet at tale om andet end meningsmålinger.

– Jeg vil sige det sådan, at hvis man sammenligner med en håndkampkamp, så var den ottende mand ikke fansene her, men derimod medierne, der var imod os fra starten. Den gamle presse blev ved med at puste til en stemning om, at vi var på vej ud, bakket op af daglige meningsmeningsmålinger. Det blev en kamp dag for dag. Vi fik ikke lejlighed til at debattere vores politik. Det var helt sort, siger Eilersen og tilføjer:

– Udover at skulle forholde os til meningsmålinger, så blev der skabt en fortælling om, at en stemme på os ville være stemmespild. Der blev skrevet om, at vi lå under spærregrænsen flere gange. Det var op ad bakke. Vi har i dag en fornemmelse af, at nogle vælgere faktisk undlod at stemme på os, fordi det lykkedes medierne at piske en stemning op om netop stemmespild. Det var en ekstra forhindring fra starten.

Fik ikke lov at tale politik

Partiet forsøgte med oplæg, budskaber og udspil, men enten fik de ikke plads i medierne, eller også blev det til notitser, imens man skulle forholde os til meningsmålinger igen, mener Eilersen.

– Vi føler ikke, at vi har fået lov til at tale meget politik og de budskaber og udspil vi havde, var ikke interessante nok for pressen. Så havde vi kun de sociale medier tilbage, så der var nogle bump på vejen, men når det er sagt, så er missionen lykkedes. Det vi kæmpede for; at sikre Dansk Folkeparti blev i Folketinget. Jeg er glad og stolt over, at vi får fem rigtig gode folk på Christiansborg, siger hun.

Susanne Eilersen opnåede ikke valg, og det er helt ok, fortæller hun.

– Det var absolut ikke det vigtigste for mig at blive valgt. Det var, at partiet blev, og det har jeg faktisk gentaget flere gange under valgkampen. Jeg er stolt over, at jeg har været valgt til Folketinget, og jeg er stolt over, hvad vi har opnået i den tid. Det er et fantastisk sted at få lov at være og arbejde for demokratiet, og det er en ære, så jeg er glad for, at jeg har haft muligheden, siger Susanne Eilersen.

Nu gælder det organisatoriske arbejde for Dansk Folkeparti og lokalpolitikken i Fredericia.

– Jeg vil stadig have min gang på Christiansborg flere gange månedligt via mit deltidsarbejde for partiet. Der venter en vigtig opgave nu med at støtte vores lokalforeninger i at være der for dem og i at styrke dem, fordi uden lokalforeningerne er det svært at fastholde og sikre et partis fremgang, fortæller Eilersen, der også glæder sig til at fordybe sig i byrådsarbejdet igen efter en lang valgkamp.

– Jeg glæder mig til byrådsarbejdet. Der er nok at tage fat på, og det er helt klart mit fokus nu, siger hun.

Hvad betyder det for Fredericia at have et folketingsmedlem på Christiansborg?

– Alt! Det er vigtigt. Derfor er det også ærgerligt, at det ikke lykkedes for os at få en valgt. Der var jo flere bud fra forskellige partier. Man kan se på tallene, at mange stemmer på parti i stedet for person, og jeg kan også læse en stor misforståelse; mange tror, at hvis en person ikke bliver valgt, så er stemmen spildt, men det forholder sig naturligvis sådan, at stemmen altid vil gå til partiet også, siger byrådspolitikeren og slutter:

– Det er ærgerligt, at vi i en by med 52.000 indbyggere ikke har et talerør på Christiansborg. Jeg kan sige, at man tænker altid først på, hvad der er bedst for den by, man bor i, før man tænker partipolitik, så det er synd for byen. Men vi vil naturligvis alle benytte vores netværk fremadrettet også til at tale Fredericias sag.