Forside Erhverv SER Hegn fylder deres domicil med virksomheder

SER Hegn fylder deres domicil med virksomheder

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen

Den 25. august indvier borgmester Jacob Bjerregaard SER Hegns nye domicil ved motorvejen i Fredericia. Det er kun et år siden, at beslutningen om at bygge blev taget.

Det er gået stærkt: ”Beslutningen om at bygge ved motorvejen i Fredericia startede i juni 2016 og blev tegnet i juli, mens jeg var på ferie. Ja, jeg tegnede det på et A4-ark i Italien, og det er faktisk blevet sådan, og alt er gået op i en eller fire. Sådan er det jo, når man tegner på et ternet A4-ark, griner Henrik Rasmussen og fortsætter:

”Vi startede faktisk ud med at se på en grund i Vejle, da vi boede i Børkop, men vi blev meget interesseret i området herude, da vi bekymrede os mere og mere om logistikken. Vi entrerede med Vagn Sørensen fra Lillebælt Erhverv, med hvem vi gennemgik eventuelle muligheder i Fredericia. På et indledningsmøde med Fredericia, hvor Kristian Bendix Drejer og Jens Ole Andersen deltog, blev vores nuværende grund foreslået. Vi besluttede os hurtig og herfra gik det stærkt. Vi mødte en stærk vilje og ”lyst” til os i Fredericia Kommune. De hjalp os rigtig meget, så vi fik optimeret sagsbehandlingstiden. Det hele bliver kørt igennem på seks uger, og vi indgår en aftale i slutningen af september 2016 og tager første spadestik i oktober 2016. Allerede den 1. marts er vi færdige med etape 1, som er vores haller og resten den 1. juli. Hele byggeprojektet har været meget spændende at udføre, jeg har selv været byggeleder på projektet og sikke en spændende og givtig opgave, det har været”.

Flere virksomheder flytter ind

“Vi har valgt at bygge større, end vi selv har brug for, og dermed udleje til andre, så vi får en større dynamik i ejendommen og ikke mindst en masse input. Vi har lavet uddannelsesfaciliteter samt tilhørende lejligheds fløj med 8 hotelværelser, som vi gerne skulle have fyldt op og dermed hele tiden kunne uddanne vort personale i Danmark, Sverige og Schweitz, samt vore leverandørers samarbejdspartner. Vi har også valgt at samle vort lager fra vore 5 hegns forretninger her i Fredericia og dermed reducere ”liggetiden” og samtidig øge udvalget.

Vi har allerede nu mærket effekten på synligheden, i en større ordre tilgang fra især kunder der ikke kendte os, men nu har set os. Vi har 2 betonværker indenfor 300 meter, 2 sæt fra/tilkørsels muligheder inden for 500 meter til motorvejs nettet, det gir i sig selv mere ”produktionstid” og dermed bedre økonomi. Vi har fået et lager system med tilhørende grenreoler, pallereoler, isolerede haller og 1350 m2 overdækning til alle vore materialer. Vi har fået 12.000 m2 belægning, vaskeplads, omklædning til personalet, kantine og ikke mindst separate kontorer til samtlige administrative medarbejdere, det er noget der gir arbejdsglæde og tilhørende god økonomi.

Der skal lyde en stor ros til alle hos Fredericia Kommune, Lillebælt Erhverv, KT Erhvervsbyg, Jord Entreprenør Henning Have, samt alle vore medarbejdere og kunder, der har gjort vort projekt muligt.